Se Danmark: Kæmpe lagde til ved Syrekajen Fredericia: Med sine 333 meter er MSC Preziosa det største krydstogtskib, der nogensinde er anløbet Fredericia. Forleden var kæmpeskibet forbi den østjyske havneby og åbnede dermed krydstogtssæsonen, som foreløbigt har yderligere 15 anløb i kalenderen. Fotojournalist Søren Gylling havde dronen i luften, så læserne kan opleve det enorme skib, som får Fredericia til at ligne en miniby i baggrunden. Selvom MSC Preziosa havde 900 passagerer med, er det under en fjerdedel af skibets kapacitet på 3900 mennesker. Foto: Søren Gylling, Fredericia Dagblad
Avisens fotografer er hver dag på farten i læsernes tjeneste for at fortælle historier om livet i deres del af landet. Hver uge kigger redaktionen tilbage på nogle af deres bedste billeder i dette fotogalleri.