I overtal: Kvinderne har taget magten på Frederiksberg
I september skrev syv kvindelige lokalpolitikere fra syv forskellige partier et debatindlæg til FrederiksbergLIV, hvori de råbte på flere kvinder i lokalpolitik. Her en måned efter er der en lille overvægt af kvinder i den nyvalgte kommunalbestyrelse, fire af de syv kvinder bag opråbet er valgt og to af dem er 1. suppleanter. Fra venstre mod højre er det: Freja Fokdal (valgt for R), Christina Sylvest-Noer (valgt for S), Alexandra Sasha (1. suppleant for V), Lotte Kofoed (valgt for SF), Anja Lundtoft Thomsen (valgt for EL), Carina Høedt (1. suppleant for K) og Mette Kaasfeldt Bram (ikke valgt for Alt.). Pr-foto