Annonce
Erhverv

Thomas Delaney køber Frederiksberg-villalejlighed af en nuværende FCK'er: Se den 11 millioner kroner dyre bolig

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Den får Thomas Delaney ikke meget bedre på Frederiksberg med købet af den 121 kvadratmeter store villalejlighed. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsprofil Thomas Delaney med en glorværdig fortid både som F.C. København-spiller og som Frederiksberg-borger er gået ind på det frederiksbergske boligmarked og har købt en centralt placeret villalejlighed. Det skriver Se og Hør.

1. salsboligen er beliggende på Rathsacksvej 24 i umiddelbar nærhed af Frederiksberg Centret og Frederiksberg Station.

Thomas Delaney og hans kone, Michelle, fik de endelige papirer på den 121 kvadratmeter store villalejlighed i begyndelsen af oktober. De overtager lejligheden pr. 1. november.

Annonce

Boligen nåede blot at være til salg i lidt over tre uger, før parret slog til og købte den. Købsaftalen blev underskrevet tilbage i februar, men det er først for ganske nylig, at købet er blevet officielt via en tinglysning.

10.725.000 kroner lyder købssummen på. Den 136 år gamle rødstensvilla fremstår da også ganske nydelig, og placeringen fås ikke meget bedre.

Sælger af villalejligheden er på ingen måde fremmed - hverken for Thomas Delaney eller for dansk fodbold. Der er nemlig tale om den mangeårige F.C. København-spiller, svenske Pierre Bengtsson. Selvom de to er tidligere holdkammerater i FCK, så har det umiddelbart ikke udløst vennerabatter. Den oprindelige pris var nemlig 10.995.000 kroner.

Boligen kommer i første omgang mest af alt til at fungere som ferielejlighed for det danske par, der til daglig bor i Spanien, hvor Thomas Delaney plejer sin fodboldkarriere i storklubben Sevilla FC.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Øremærket barsel fungerer bedst i storbyerne: Over 200.000 beskæftigede risikerer at sende børn endnu tidligere i institution

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Efter brand: Kendt café lukker permanent

Nyhed

Nyt medie på Frederiksberg ser dagens lys

Debat

Erhvervslivet har brug for et opgør med kommunens bureaukrati

Erhverv

Thomas Delaney køber Frederiksberg-villalejlighed af en nuværende FCK'er: Se den 11 millioner kroner dyre bolig

Erhverv

Bæredygtige virksomheder løb med årets erhvervspriser

Fremtidens Frederiksberg

Se live-debatten: Fire borgmesterkandidater debatterede fremtidens Frederiksberg

Erhverv

Nu er Kasper Würtz' sejr over Christian Bitz endelig i hus: - Den her afgørelse er næsten vigtigere end selve dommen

Annonce