Annonce
Indland

The Weeknd udskyder turné - lover endnu større koncerter

The Weeknd, hvis borgerlige navn er Abel Makkonen Tesfaye, skulle have startet en stor turné i starten af 2022. Den er nu udskudt. (Arkivfoto). Foto: Mark J. Rebilas/Ritzau Scanpix
Canadisk sanger skulle have optrådt to gange i København i september. Turnéens nye datoer kendes ikke.

Popstjernen The Weeknd udskyder sin kommende turné.

Det skriver den canadiske sanger på det sociale medie Instagram.

To af turnéens koncerter skulle have fundet sted i Royal Arena i København i september næste år.

Annonce

Turnéen skulle være startet 14. januar næste år. Men ifølge The Weeknd selv vil den nu begynde i sommeren 2022 i stedet.

- På grund af begrænsninger for arenaer og efterspørgsel på flere shows vil jeg lave noget større og specielt til jer, hvilket kræver stadioner, skriver The Weeknd, hvis borgerlige navn er Abel Makkonen Tesfaye, på Instagram.

Billetterne til turnéen vil automatisk blive refunderet, og dem der har billetter, vil få mulighed for at købe billetter til de nye datoer før andre.

Det fremgår ikke af opslaget på Instagram, hvornår hans koncerter i stedet vil blive afholdt, ud over at det bliver fra sommeren 2022.

Link til artikel fra Gaffa

Koncerterne skulle have været spillet både i USA, Canada og Europa i perioden januar til november næste år.

Ifølge musikmagasinet Gaffa er superstjernens koncerter allerede blevet udsat flere gange.

Han skulle oprindeligt have spillet i Royal Arena 3. november 2020, men koncerten blev rykket til 6. november 2021 og endnu engang udsat til 15. september 2022.

Ved den lejlighed tilføjede han endnu en koncert i Royal Arena 16. september.

Det er altså de to koncerter, der nu er udskudt.

Canadiske The Weeknd står bag store hits som "Blinding Lights", "Starboy" og Can't Feel My Face".

Sangen "Blinding Lights" var den mest streamede sang i Danmark på musikplatformen Spotify i 2020.

Desuden blev han den tredjemest streamede artist på dansk Spotify samme år - overgået af de danske rappere Gilli og Branco.

I 2017 gæstede The Weeknd Danmark to gange. Først spillede han koncert i Royal Arena i februar, og i slutningen af juni stod han på Orange Scene på Roskilde Festival.

/ritzau/

Annonce
Narko

Pakkeshop på Frederiksberg fungerede som narko-bule - kilovis af stoffer blev sendt til udlandet

Indland

Lyntest er tilbage: 100.000 kan blive testet om dagen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Skuddrab på uskyldig mand under bandekonflikt: Først 26 måneder efter kommer sagen for retten

Indland

Mere end 10.000 har anmeldt covid-19 som en arbejdsskade

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Annonce