Annonce
Debat

Svar til Sine Heltberg: Et systemskifte er ikke, hvad idrætten har brug for

Else Marie Thorgaard. Kandidat til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti. Foto: Pr-foto

Debat: Kære Sine Heltberg.

Jeg arbejder dagligt med idræt og foreningsliv, og jeg er derfor nødt til at respondere dit debatindlæg på FrederiksbergLIV.dk fra 2. oktober med lidt vigtige nuancer.

Du giver et borgerligt styre skylden for, at Frederiksberg har få idrætsfaciliteter per indbygger. Må jeg minde om, at Københavns kommune har endnu færre og ligger som den dårligst placerede kommune i landet. Problemet er også kæmpestort i Aarhus.

Annonce

De kommuner med flest idrætsfaciliteter per indbygger er overvejende borgerligt ledet. Så at give de borgerlige på Frederiksberg skylden, er vist lidt nonchalant. Tværtimod tror jeg, du har fat i noget, når du benævner, at vi er Nordeuropas tættest befolkede område.

At skabe nye lækre idrætsfaciliteter i respekt for områdets historie, tror jeg faktisk vi konservative vil være gode til.

Else Marie Thorgaard (K)

Du skriver dernæst, at Socialdemokratiets masterplan for idrætten blev stemt ned. Men du glemmer at fortælle, at den blev stemt ned, fordi budgetpartierne allerede har igangsat et arbejde med Frederiksberg Idræts-Union og KB om fremtidige idrætsinvesteringer, som skal eksekveres i en plan fra 2023. Men Socialdemokratiet står uden for budgettet 2021-2022 og dermed også det historisk flotte budget for idrætten på Frederiksberg.

Så nævner du hospitalsgrunden. Idræt omtales hyppigt i forbindelse med områdets udvikling, og i visionen fremgår idræt, motion og fritidsliv endda meget tydeligt. Det virker underligt at betvivle, at idræt ikke skulle få en plads på grunden. At skabe nye lækre idrætsfaciliteter i respekt for områdets historie, tror jeg faktisk vi konservative vil være gode til.

Slutteligt skriver du, at idrætten har brug for et systemskifte på Frederiksberg. Med nærværende indlæg in mente og en påmindelse om, at et systemskifte baserer sig på stemmer, der for nyligt foreslog kunstgræsbanerne på Jens Jessens Vej omlagt til almindeligt græs, hvilket vil betyde tomme baner hele vinterhalvåret, vil jeg bare slå fast, at et systemskifte ikke er, hvad idrætten har brug for. Det er det til gengæld at have kandidater, der prioriterer idrætten højt – og dem har vi hos konservative.


Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børn

Vuggestue lever i støjhelvede: - Vi kan ikke føre en samtale indenfor, selvom dørene er lukkede

Alarm 112

Anklage: Beruset hjemmehjælper svigtede iltpatient

Kultur

Forfatter Anders Bodelsen er død

Debat

Hvorfor bruger kommunen penge på løberuter i stedet for vores sikkerhed?

Debat

Narko på Frederiksberg – hvor stort er problemet?

Debat

Er Enhedslistens mulige indflydelse virkelig K's eneste våben i valgkampen?

Debat

Konservative bør forholde sig til virkeligheden i daginstitutionerne

Byliv

Ny café åbner på kendt hjørne: Her kan du få en bid af livet på landet

Debat

Kære konservative: Fortæl hvad I vil gøre for borgerne frem for skræmmekampagner

112

Mistænkelig adfærd vakte opsigt: To anholdt for heroin-salg på Frederiksberg

Nyhed

Nyt medie på Frederiksberg ser dagens lys

Kultur

Nu åbner STORM – Danmarks første museum for humor og satire

Annonce