Annonce
Byliv

Svømmehallens fremtid uvis: Kommunen vil stoppe samarbejde med entreprenør

I juni indgik kommunen en samarbejdsaftale med Skou Gruppen, som skulle sikre aflevering i januar 2022. Denne samarbejdsaftale er ikke efterlevet af Skou Gruppen, oplyser Frederiksberg Kommune. Foto: Bo Børresen
Frederiksberg Kommune har nu sendt en varsling om ophævelse af samarbejdet til Skou Gruppen, som er hovedentreprenør på renoveringen af Frederiksberg Svømmehal. Det betyder, at udsigten til en færdigrenoveret svømmehal bliver skubbet endnu længere ud i fremtiden.

Frederiksberg Kommune har i dag sendt en varsling om ophævelse af samarbejdet til Skou Gruppen, som er hovedentreprenør på renoveringen af Frederiksberg Svømmehal. Det skyldes en væsentlig forsinkelse, manglende fremdrift og alvorlige svigt i kvaliteten af det udførte arbejde.

- Nu er tålmodigheden simpelthen sluppet op. Baseret på det samlede forløb er det Frederiksberg Kommunes vurdering, at Skou Gruppen ikke kan gennemføre entreprisen uden yderligere væsentlig forsinkelse og mangelfuld kvalitet. Derfor tager vi nu skridt til at ophæve samarbejdet og udbyde opgaven på ny, siger by-, kultur- og miljødirektør Ulrik Winge i en pressemeddelelse.

Sidste chance

Frederiksberg Svømmehal skulle ifølge tidsplanen have genåbnet i juli 2021 efter et års omfattende renovering. Renoveringen er i dag syv måneder forsinket og det forventes, at tidsplanen bliver yderligere væsentligt forsinket på grund af manglende fremdrift og svigt i kvaliteten af det arbejde, som hovedentreprenøren Skou Gruppen har ansvaret for at udføre.

Frederiksberg Kommune har i dag sendt en påkravsskrivelse om ophævelse af entrepriseaftalen til Skou Gruppen. Hovedentreprenøren har frem til 5. januar til at fremkomme med en handlingsplan, som utvetydigt kan betrygge kommunen i, at hovedentreprenøren retter op på forholdene. Hvis dette ikke sker, vil kommunen ophæve entreprisenaftalen.

Jeg kan bare sige, at hvis man tror, at det kommer til at gå hurtigere ved at fyre en entreprenør, så tager man fejl. For så skal man finde en ny, og det vil udsætte et sådant byggeri i måske et helt år.

Martin Skou, administrerende direktør og partner i Skou Gruppen til FrederiksbergLIV i sommer

Allerede i sommer udtalte den nu kommende borgmester Michael Vindfeldt (S) til FrederiksbergLIV, at han var dybt bekymret over entreprenørens håndtering af opgaven, og at partiet ville rejse sagen i Magistraten (økonomiudvalget, red.) og opfordre til at sætte hårdt mod hårdt over for entreprenøren, hvilket i sidste ende ville kunne ende med, at kommunen ville skulle finde en anden entreprenør.

Men at finde en anden entreprenør til opgaven vil ikke nødvendigvis fremskynde processen for kommunen, lød det i sommer fra Marin Skou, som er administrerende direktør og partner i Skou Gruppen.

- Jeg kan bare sige, at hvis man tror, at det kommer til at gå hurtigere ved at fyre en entreprenør, så tager man fejl. For så skal man finde en ny, og det vil udsætte et sådant byggeri i måske et helt år. Det kan jeg måske være en anelse overrasket over, at en kommunalpolitiker ikke er klar over, sagde Martin Skou til FrederiksbergLIV.

Også Københavns Kommune valgte i marts 2020 at opsige samarbejdet med Skou Gruppen, som var entreprenør på byggeriet af Kulturcenter Kildevæld på Østerbro. Efter flere forsinkelser var byggeriet blevet sat på standby i 2019, da der blev konstateret vækst af skimmel.

Frederiksberg Kommune oplyser, at det endnu er for tidligt at fastslå, hvornår svømmehallen forventes at genåbne.

Annonce
Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Nu skal ikonisk vandtårn vækkes til live: Her er de vilde planer

Frederiksberg For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Frederiksberg

boligjagt For abonnenter

Kender du de skjulte smutveje? Her er 3 måder, du kan få foden indenfor på lejemarkedet

Debat

Vejen til et CO2-neutralt København stopper ved Værnedamsvej

Dalls analyse: Mette Frederiksens talepapir lugter af folketingsvalg

Byliv

I 15 år har kommunen ladt tomt baghus forfalde: Beboere drømmer om at bruge det til fælleslokale, men kommunen siger nej

Klumme

En stærk forkæmper for forsvaret – H.C. Haxthausens gravsted på Solbjerg Parkkirkegård

Trafik

Johannes har løsningen: - Sådan får vi færre fartsyndere på Frederiksberg

Butiksliv

Udvidet udeservering eller ikke udvidet udeservering? Nu er der truffet en beslutning

Virksomheder klynker over inflation - og tjener penge som aldrig før

112

Hørte du braget? Derfor var forsvaret til stede på genbrugspladsen Bispeengen

Frederiksberg For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Frederiksberg

Undgå køen For abonnenter

Copenhagen Marathon lukker gader på Frederiksberg på søndag: Sådan undgår du trafikkaos

Annonce