Annonce
Debat

Skolestart: 37 familieformer er andet end bare ’mor og far’

Ikke alle børn har en mor og en far - nogle har én og andre flere forældre; husk dét - så alle inviteres med i fællesskabet, lyder opfordringen i dette læserbrev. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat: Selvom jeg i den grad betragter mig selv som Frederiksberggenser, så kommer jeg oprindeligt fra en lille by ved Roskilde Fjord. Dér kendte alle - alle, eller alle vidste, at jeg var datteren af den afdøde alkoholiker. Det var ikke altid let at være ‘hende’. Hende der kun kunne tegne stamtræer med lynnedslag. Hende, der havde den ene hånd fri på første skoledag.

At skolelederen igen og igen lavede sætninger, der konsekvent indeholdte substantiverne “mor og far”, hjalp yderligere ikke på forkerthedsfølelsen i maven. Mit liv var et substantiv for fattigt.

Vi har desværre en tendens til at se flertallet frem for mindretallet og lægger derpå kursen - diskursen. Det betyder at en række børn og unge sendes på afveje på baggrund af den manglende inklusion. Det undrer mig, særligt når vi med en normkritisk bevidsthed kan favne langt bredere og bedre. Det burde vel være muligt?

Annonce

Vi skriver 2021 og har over 37 registeret familieformer. De mange familiekombinationer - nogle selvvalgte i kærlighedens navn og andre skabt fordi en række faktorer eller et lynnedslag ville det sådan - er kombinationer, vi bør respektere og imødekomme. Dette bør gøres uagtet af eksistensgrundlaget for den enkelte familie, i min optik er alle familier rigtige familier. Om så familien er spundet op om den selvvalgte enestående mor, vielsesringene ligger hengemte i skuffer, der er lavet registeret partnerskaber, rejst en gravsten med gylden inskription, eller måske valget om at blive forældre er forseglet med tillidsfulde blikke venner imellem, så skal vi favne bedre og bredere og havde en større samfundsmæssigt forståelse for alle de familieformer der eksistere.

Det gælder fra det øjeblik en vandrejournal oprettes, til når barnet og deres forældre tilknyttes ‘aula’ og dén dag, barnet spædt sidder med sin skoletaske på ryggen og bydes velkommen i det nye skolefælleskab.


Ikke alle børn har en mor og en far - nogle har én og andre flere forældre; husk dét - så alle inviteres med i fællesskabet, helt fra første skoledag. Således at børnemaverne kun rummer sommerfugle og ikke forkerthedsfølelsen.


Vi har som samfund, som politiker, et ansvar for at sikre, at alle er med. Ingen børn skal opleve en manglende invitation til fælleskabet og den må aldrig udeblive på grund af familieforhold, som ikke favnes af en oldnordisk retorik eller et forældet system, som ikke ser, at verden er i farver. Det handler ikke om han - hun eller hen - men om at vi ofte forholder os ukritiske til virkeligheden, nemlig den at hvert enkelt barn er unikt og dertil dets familie.

Ord sætter spor og særligt de usagte. Dem og de handlinger, som ikke skaber rum eller plads og som kun byder alle dem med mor og far i hånden, velkommen. Selvfølgelig er det en naivitet at tro, det ændrer hele verdens- eller selvbillede for den enkelte, men måske en ændring alligevel kan gøres, måske der rent faktisk blev skabt noget mere plads til os alle sammen.

På Skolen ved Bülowsvej, hvor mine ældste børn går, er der en festlig og hjertevarm tradition for, at tredjeklasserne står i espalier og flager. De flager for alle de spændte 0. klasses børn og deres forældre - de flager forud for velkomsttalen, der afholds af skolelederen. Netop denne tale har til formål at byde alle børn velkommen i det lokale skolefællesskab. Taler som denne bør skrives og holdes med respekt og forståelse for den mangfoldighed vores Frederiksbergske lokalsamfund rummer, anno 2021.

Ikke alle børn har en mor og en far - nogle har én og andre flere forældre; husk dét - så alle inviteres med i fællesskabet, helt fra første skoledag. Således at børnemaverne kun rummer sommerfugle og ikke forkerthedsfølelsen.

Annonce