Annonce
Butiksliv

Sanaria vandt over brystkræften og realiserede en drøm: Nu har hun forvandlet sexshop til interiørbutik

Sanaria Ibrahim i sin eksklusive interiørbutik 'Maison Copenhagen', der åbnede 30. april. Foto: Bo Børresen
45-årige Sanaria Ibrahim skulle igennem et halvt arbejdsliv og en opslidende kræftbehandling, før hun fandt modet til at udleve sin drøm om en hjørnebutik på Frederiksberg fuld af eksklusive møbler, lamper og accessoires.

Sanaria Ibrahim arbejdede i Nordea og var på vej til at blive investeringsrådgiver, da lynet slog ned.

- I 2018 blev jeg ramt af mit livs krise, da jeg fik konstateret brystkræft, fortæller hun.

Kræften viste sig at være en modbydelig og ekstraordinær genstridig en af slagsen, uddyber hun:

Annonce

- I to et halvt år kæmpede jeg med sygdommen, adskillige operationer og kemoterapi.

Sanaria Ibrahim foran butikken på Gammel Kongevej, hvor der indtil for nylig var sexshop. Foto: Bo Børresen

Da Sanaria, som er gift og mor til tre, endelig blev erklæret rask, valgte hun at realisere en drøm, som længe havde boet i hende:

- Inden jeg blev finansøkonom, uddannede jeg mig til indretningsarkitekt. Jeg havde længe gået med en drøm om at blive selvstændig inden for indretning. Jeg har altid haft en passion for indretning, og nu følte jeg, at tiden var inde til at tage springet.

Drømmen om en butik

I 2020 åbnede Sanaria butik i Rødovre: 'Sanarias Interieur' på Slotsherrensvej.

- Ved at åbne min egen butik, fik jeg mulighed for at forene arbejdsliv med min store interesse for interiør, brugskunst og kreativitet, fremhæver den 45-årige forretningskvinde.

Jeg gik længe og kiggede, og pludselig en dag, dukkede den helt rigtige butik op.

Sanaria Ibrahim, Maison Copenhagen

Sanaria nød tilværelsen som selvstændig forretningsdrivende, men skulle drømmen fuldendes, så skulle butikken ikke ligge i Rødovre:

- Den ultimative drøm var en hjørnebutik på Frederiksberg. Jeg gik længe og kiggede, og pludselig en dag, dukkede den helt rigtige butik op. Lige midt på Gammel Kongevej.

Efter 28 år på hjørnet af Gammel Kongevej og Sankt Thomas Allé havde sexshoppen 'Paradiss' forladt lokalerne på Gammel Kongevej 95. Den chance udnyttede Sanaria til endegyldigt at fuldføre sin drøm. Lejeaftalen blev underskrevet, og 20. januar overtog hun butikslokalerne.

Annonce

En perlerække af brands

Her godt tre måneder senere er lokalerne på Gammel Kongevej omdannet til en funklende flot og totalrenoveret interiørbutik ved navn 'Maison Copenhagen'. Navnet læner sig op ad butikkens dominerende brand 'Rivièra Maison'. Sanaria er en af Danmarks få såkaldte 'premium dealere' af det eksklusive hollandske interiørbrand.

'Maison Copenhagen' forhandler imidlertid også andre elegante og eksklusive interiørbrands som for eksempel 'Lexington', 'Eichholtz', 'Nobelium Interior' og 'Muubs'. Butikken bugner kort sagt af møbler, lamper og accessoires af den luksuriøse slags. Åbningstiderne er tirsdag-torsdag klokken 10.00-18.00, fredag klokken 10.00-17.00 og lørdag klokken 10.00-15.00.

'Maison Copenhagen' bugner af eksklusive møbler, lamper og accessoires. Foto: Bo Børresen
Annonce
Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Nu skal ikonisk vandtårn vækkes til live: Her er de vilde planer

Frederiksberg For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Frederiksberg

boligjagt For abonnenter

Kender du de skjulte smutveje? Her er 3 måder, du kan få foden indenfor på lejemarkedet

Debat

Vejen til et CO2-neutralt København stopper ved Værnedamsvej

Dalls analyse: Mette Frederiksens talepapir lugter af folketingsvalg

Byliv

I 15 år har kommunen ladt tomt baghus forfalde: Beboere drømmer om at bruge det til fælleslokale, men kommunen siger nej

Klumme

En stærk forkæmper for forsvaret – H.C. Haxthausens gravsted på Solbjerg Parkkirkegård

Trafik

Johannes har løsningen: - Sådan får vi færre fartsyndere på Frederiksberg

Butiksliv

Udvidet udeservering eller ikke udvidet udeservering? Nu er der truffet en beslutning

Virksomheder klynker over inflation - og tjener penge som aldrig før

112

Hørte du braget? Derfor var forsvaret til stede på genbrugspladsen Bispeengen

Frederiksberg For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Frederiksberg

Undgå køen For abonnenter

Copenhagen Marathon lukker gader på Frederiksberg på søndag: Sådan undgår du trafikkaos

Annonce