Annonce
DEBAT

S: Nu skal børnehavealderen hæves

- Socialdemokratiet ønsker, at alle børn skal have en god barndom, og derfor vil vi give dem retten til at starte i børnehave, når de fylder tre år, skriver Gunvor Wibroe (S) og Sine Heltberg (S) blandt andet i dette debatindlæg. Foto: Bo Børresen

Debat: På Frederiksberg begynder børn i børnehave, allerede når de er to år og ti måneder gamle. Det er for tidligt, og det har Socialdemokratiet i årevis forsøgt at få ændret. Senest her i juni, hvor vi endnu engang stemmes ned af De Konservative. Ordningen blev i sin tid indført, fordi der manglede pladser. Det gør der ikke i dag.

Socialdemokratiet ønsker, at alle børn skal have en god barndom, og derfor vil vi give dem retten til at starte i børnehave, når de fylder tre år. Er de klar før det, er det fint. Men ingen skal tvinges til et for tidligt ryk, sådan som det sker i dag, hvor selv for tidligt fødte børn tvinges videre fra vuggestuen, før de er klar. Uanset at videnskab viser, at for tidligt fødte børns udvikling kræver mere tid. Det er ikke i orden.


Annonce

De nuværende regler går altså både ud over de små børnehavebørn, der har brug for mere tryghed, omsorg og tid med de voksne.

Gunvor Wibroe og Sine Heltberg


Den tidlige børnehavestart er af fagfolk blevet kritiseret, fordi børnene ikke får nok voksenkontakt. Frederiksbergs daginstitutionsledere har også tidligere givet givet udtryk for, at de meget små børnehavebørn er mere tidskrævende, og det tager tiden fra arbejdet og aktiviteterne med de store børnehavebørn.

De nuværende regler går altså både ud over de små børnehavebørn, der har brug for mere tryghed, omsorg og tid med de voksne, og de større børn der har brug for udviklende og kreative aktiviteter.

To måneder gør en forskel for et lille barns udvikling. Derfor ærgrer det os, at De Konservative igen og igen stemmer forslaget om børnehavealder på tre år ned. Hvorfor ikke give de små børn retten til at udvikle sig i deres eget tempo? Det synes vi, de har fortjent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Annonce