Annonce
Byudvikling

Søndermarken-skandalen: Beboere sagsøger FFB for 6,5 millioner kroner

- Vi har betalt fuld husleje igennem hele renoveringsperioden, til trods for at vores lejligheder langt fra har været funktionsdygtige, fastslår Kate Bøggild, der er talskvinde for beboerne i Søndermarkens fem boligblokke. Foto: Bo Børresen
Den langstrakte renovering af Bebyggelsen Søndermarken, der omfatter fem boligblokke og 434 lejligheder på grænsen mellem Frederiksberg og Valby, har ført til, at 85 husstande nu sagsøger FFB (Frederiksberg Forenede Boligselskaber) for et samlet beløb på knap 6,5 millioner kroner.

Da de første håndværkere tilbage i december 2017 indtog den almene boligafdeling ’Bebyggelsen Søndermarken’ for at påbegynde en gennemgribende renovering af bebyggelsens i alt fem boligblokke, havde ingen af Søndermarkens cirka 1.500 beboere i deres vildeste fantasi forestillet sig, hvilket langvarigt og opslidende mareridt, der ventede dem.

Blotlagt skimmelsvamp, sundhedsskadelige støvpartikler, udtalte støjgener og væsentlige pladsindskrænkninger, hvor nogle beboere var uden badeværelse i op til fire måneder. Læg dertil håndværkere, der låste sig ind i beboede lejligheder uden forudgående aftale samt kraftige forsinkelser af byggeriet.

Bebyggelsen Søndermarken omfatter fem boligblokke og i alt 434 lejligheder på det sydvestlige Frederiksberg. Foto: Bo Børresen.jpg

De mange hændelser i løbet af de snart fire år har nu fået 85 af Søndermarkens husstande til at sagsøge FFB (Frederiksberg Forenede Boligselskaber) for et samlet beløb på 6.422.786 kroner. Det er FFB, der administrerer Søndermarken, mens KAB (Københavns Almennyttige Boligselskab) administrerer FFB.

Annonce

Eftersom det er forskelligt, hvor plaget beboerne i Søndermarkens fem boligblokke har været af renoveringsarbejdet, så har man valgt at anlægge i alt fire individuelle retssager. Retssagerne har samme materielle indhold, men den krævede kompensation varierer.

Prøvekanin

Beboerne i blok 5 er dem, der har været udsat for klart flest gener og problemer i forbindelse med renoveringen. Derfor er kompensationskravet fra blok 5 også større end i boligblok 4, 3 og 2. Blok 1, som er den eneste boligblok, der endnu ikke er færdigrenoveret, har slet ikke sagsøgt FFB, da alle beboere fra den første dag med håndværkere blev tilbudt genhusning.

Den måde vi er blevet behandlet på af FFB og KAB er uanstændig. Det må og skal have konsekvenser.

Kate Bøggild, talsperson for beboerne

Kate Bøggild, der er talskvinde for beboerne i alle Søndermarkens fem boligblokke, bor i blok 5 og er altså en af de beboere, som har været mest plaget af renoveringen.

- Blok 5 var prøvekanin. Det var her renoveringsarbejdet begyndte, og her entreprenørerne lærte ejendommen og arbejdet at kende. Det var også her, at renoveringen tog klart længst tid, og hvor vi beboere var uden køkken og bad i op til fire måneder, siger Kate Bøggild og fortsætter:

- Til trods for tidligere erfaringer fra lignende renoveringsprojekter og indikatorer på, at der var sundhedsskadelige stoffer i lejlighederne, som ville blive udløst af arbejdet, indstillede FFB i sin tid til, at der ikke skulle ske genhusning af os beboere under renoveringen. En helt igennem forkastelig beslutning.

Beslutningen om ikke at genhuse beboerne blev i sin tid stemt igennem på et afdelingsmøde af beboerne selv.

- Men vi blev i den grad misinformeret om de sundhedsmæssige risici ved entrepriseprojektet, hævder Kate Bøggild.

Annonce

Over "tålegrænsen"

Beboernes kompensationskrav baserer sig først og fremmest på, at deres lejligheder har været ubeboelige i en længere periode, og at generne ved renoveringsarbejdet med mange længder har overskredet, hvad de i sagsfremstillingen kalder "tålegrænsen" for, hvad man skal acceptere som lejer i udlejningsejendomme.

Kompensationen fra FFB's side er foreløbig udeblevet, pointerer Kate Bøggild:

- Vi har betalt fuld husleje igennem hele renoveringsperioden, til trods for at vores lejligheder langt fra har været funktionsdygtige. Ja, faktisk har de i perioder været direkte ubeboelige, fastslår hun.

- Vi blev i den grad misinformeret om de sundhedsmæssige risici ved entrepriseprojektet, hævder Kate Bøggild. Foto: Bo Børresen

Kate Bøggild understreger, at pengene ikke er den primære årsag til, at hun og de 84 øvrige husstande i Søndermarken har valgt at stævne FFB.

- Vi gør det af medmenneskelighed og for retfærdighed. Den måde vi er blevet behandlet på af FFB og KAB er uanstændig. Det må og skal have konsekvenser.

FrederiksbergLIV har spurgt KAB, hvordan man forholder sig til stævningen af FFB. KAB har svaret tilbage, at man ikke har nogen kommentar for nuværende.

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Frederiksberg

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Det var ikke længe: PCR-testcenter flytter efter en uge

Byudvikling

Helle, Bodil og Lis: Otte pladser på Frederiksberg opkaldes efter markante kvinder

Debat

- Jeg har oplevet, at der er blevet sagt undskyld, hvis debatten er blevet for hed

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Debat

Kaotiske trafikale forhold på Thorvaldsensvej

Sundhed

Seksuel sundhed: Nyt tilbud opsøger unge på Frederiksberg

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Byliv

Takeaway-bude ignorerer standsning forbudt-skilt: - De slår praktisk talt lejr på Sylows Allé

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Debat

Vil have data om hastighedsgrænser på bordet: - Det går ikke med mavefornemmelser

Kendt på Frederiksberg

Henrik Prip: Der er en særlig ø-stemning på Frederiksberg

Debat

Giv os et kunstnerisk campus på Hospitalsgrunden

Annonce