Annonce
Danmark

Sådan præger coronakrisen aftalen mellem staten og din kommune

Corona og Covid har sat sit præg på den økonomiaftale regeringen netop har indgået med de danske kommuner. Professor Kurt Houlberg sætter fingeren på tre steder, der viser, at det igen i år er en aftale med tydelig corona-spor.Pressefoto

Aftale: Coronaudfordringerne ligger som en skygge over den nye aftale om kommunernes økonomi i 2022, som faldt på plads sent tirsdag aften, og den er tydeligt påvirket af coronakrisen. I samarbejde med Kurt Houlberg udpeger vi her de tre steder, hvor det kan mærkes. Houlberg er professor og kommunalforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

1 Staten betaler de lokale coronaregninger

Kommunerne har mange ekstraregninger i forbindelse med coronaen. Det er for eksempel til ekstra rengøring og isolation af coronasmittede. De ekstraregninger, kommunerne har i forbindelse med coronaudfordringen, dem tager staten sig af, så kommunerne ikke skal finde pengene ved at spare på andre områder.  Det er udspecificeret i aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

2 Kommunalt byggeri bremses

Da det sidste år stod klart, at coronaens indtog ville kunne komme til at lamme samfundet og økonomien hårdt, fjernede regeringen det såkaldte anlægsloft, som betyder, at der er grænser for, hvor meget kommunerne må bruge på at bygge nye skoler, plejehjem og andet anlægsarbejde. Frygten var nemlig, at krisen ville ramme byggebranchen hårdt og føre til arbejdsløshed, for sådan går det i "normale" kriser.

Kommunerne fik altså lov at bruge penge og bygge løs for at holde hånden under byggebranchen. Nu er det imidlertid gået stik modsat, og en overophedning med stigende priser og lønninger viser sig i byggebranchen. Derfor sænker regeringen nu kommunernes mulighed for at bygge.

3 En skrabet aftale

Staten har haft uhyre store udgifter i forbindelse med coronakrisen, og der er slået et ordentlig hul i statskassen. Derfor er det en skrabet aftale, regeringen har lavet med kommunerne i år. Pengestrømmen ud af statskassen skal bremses. I aftalen med kommunerne afspejles det i den såkaldte serviceramme. Det er de udgifter kommunerne har til den almindelige drift som folkeskoler, dagtilbud, ældrepleje, kultur, veje. Ja til alt andet end anlæg og overførsler i form af for eksempel kontanthjælp og førtidspension.

Kommunerne får også i 2021 statspenge til at dække udgifterne til det stigende antal børn og ældre. Men det beløb, som kommunerne herudover får til at dække stigende udgifter på blandt andet social og handicaporådet, er blevet mindre i den nye aftale. Det bliver næste år på 150 millioner kroner mod 500 millioner i år og 700 millioner i 2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Annonce