Annonce
Byliv

Ni hao: Madklubben har åbnet asiatisk restaurant på Frederiksberg

Hanzo Frederiksbergs 23-årige restaurantchef, Matias Mitchell, lover fuld fart på både smag og attitude. Foto: Bo Børresen
Fredag 23. april slog Madklubben-koncernen dørene op til en asiatisk restaurant på Sprogøvej 1 ved Nyelandsvej. 'Hanzo' er navnet og er den kun anden af sin slags.

I en tid hvor rejser til lande som Thailand og Vietnam stadig ikke er en mulighed, kan du nu i stedet snuppe dig en gastronomisk smuttur til Asien. Destinationen er hverken Hua Hin eller Hanoi, men 'Hanzo' og er navnet på Madklubbens nye asiatiske restaurant, der ligger på Sprogøvej 1, lige ved Nyelandsvej.

Hanzo Frederiksberg ligger på hjørnet af Sprogøvej og Nyelandsvej. Nærmeste metrostation er Fasanvej. Foto: Bo Børresen

Menukortet på 'Hanzo' rummer retter fra såvel Thailand og Vietnam som Japan, Kina, Cambodia og Indonesien. Maden kan enten nydes i restauranten eller som takeaway.

Mad med smag og attitude

Restaurantchef på Hanzo Frederiksberg er 23-årige Matias Mitchell. Han glæder sig over at stå i spidsen for en restaurant, der kan lidt af hvert:

- Vi kan både hjælpe med et lækkert takeaway-måltid på en travl tirsdag, danne rammen om en aften ude med kæresten torsdag og skabe rammerne om en festlig lørdag aften med vennerne, siger Matias Mitchell og fortsætter:

- Jeg synes, vi har skabt et helt specielt univers. Referencerne til Asien er tydelige, altså bortset fra at vi ikke seater folk på miniature-plastikskamler som på Hanois gadehjørner. Vi har taget de bedste og mest charmerende elementer fra Asien og kombineret dem med Madklubbens efterhånden store erfaring med at skabe restauranter, hvor man har lyst til at være en hel aften.


I vores køkken er landegrænserne tværet godt og grundigt ud.

Matias Mitchell


Matias Mitchell tilføjer:

- Vi henter inspirationen i mange forskellige lande, men i vores køkken er landegrænserne tværet godt og grundigt ud. Eneste dogme er, at der skal være fuld fart på smagen og attituden, siger han og når lige at nævne vietnamesiske forårsruller, luftige baos og en legendarisk karryret.

Hanzo Frederiksberg har åbent onsdag-søndag klokken 17.00-23.00 de første tre ugers tid, hvorefter det bliver klokken 17.00-23.00 alle ugens syv dage.

Frontpersonalet på Hanzo Frederiksberg samlet kort inden, restauranten åbnede for første gang 23. april. Foto: Bo Børresen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Vi mangler en Christine Swanes Vej

Klumme

N.J. Fjord: Andelsbevægelsens store helt

Annonce