Annonce
Byliv

Naboer til svømmehallen undrer sig: Hvorfor brænder lyset døgnet rundt?

Frederiksberg Kommune forklarer det brændende lys med, at der ind i mellem foregår arbejde uden for sædvanlig arbejdstid, og at der af sikkerhedsmæssige årsager er nødt til at være lys tændt. Foto: Bo Børresen
Renoveringen af Frederiksberg Svømmehal har været i gang siden maj 2020, og naboer undrer sig over, at lyset i svømmehallen siden arbejdets begyndelse har brændt døgnet rundt.

Naboerne til Frederiksberg Svømmehal har længe skullet væbne sig med en god portion tålmodighed. Renoveringen er trukket voldsomt ud, og i december sendte kommunen en varsling om ophævelse af samarbejdet til Skou Gruppen, som er hovedentreprenør på renoveringen af Frederiksberg Svømmehal.

Imens borgerne venter på at få deres svømmehal tilbage, er der nogle naboer til svømmehallen, som har undret sig over, at lyset derinde brænder døgnet rundt. Også på tidspunkter, hvor man må formode, at selv håndværkerne ligger under dynen.

Lys brænder 24/7

Det oplyser Michael Madsen fra Bjarkesvej, som kan kigge direkte over på svømmehallen fra sit stuevindue.

- Lyset står tændt i svømmehallen 24/7 hele året rundt, og vi er mange, der undrer os. Det er helt fair om dagen, når håndværkerne arbejder, men hvorfor brænder lyset om natten i en tid, hvor vi snakker reducering af CO2-udledning og miljø?, spørger han.

FrederiksbergLIV har stillet spørgsmålet videre til Frederiksberg Kommune, og de forklarer, at aften- og natbelysningen kan forklares i, at visse zoner i svømmehallen kræver belysning uden for normal arbejdstid af sikkerhedsmæssige årsager.

Det er helt fair om dagen, når håndværkerne arbejder, men hvorfor brænder lyset om natten i en tid, hvor vi snakker reducering af CO2-udledning og miljø?

Michael Madsen, nabo til Frederiksberg Svømmehal

- Hertil kommer, at entreprenøren sommetider arbejder uden for normal arbejdstid, oplyser kommunen i et skriftligt svar og tilføjer, at der dagen efter korrespondancen med FrederiksbergLIV er planlagt arbejder frem til klokken 21, hvor der derfor også vil være behov for belysning i den sammenhæng.

Annonce

Kan ikke slukke alt lys

På spørgsmålet om, hvorvidt entreprenøren så ikke bør sørge for, at lyset holdes slukket i den del af svømmehallen, der har været arbejdet i uden for normal arbejdstid, når arbejdet er afsluttet, svarer kommunen, at svømmehallen i øjeblikket er at betragte som en byggeplads, så der af sikkerhedsmæssige grunde skal være en vis form for oplysning af byggepladsen.

- Det er derfor ikke muligt at slukke alt lys – heller ikke når der ikke arbejdes på stedet. Der er dog forskel på kravene til lysstyrken, alt efter om der arbejdes på stedet og hvilken form for arbejde det er, der udføres, skriver Frederiksberg Kommune, som oplyser, at de af den årsag heller ikke har lavet beregninger på, hvad det koster at have lys tændt på byggepladsen.

Annonce
Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 402 indlagte med corona - og 427 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Nu skal ikonisk vandtårn vækkes til live: Her er de vilde planer

Frederiksberg For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Frederiksberg

boligjagt For abonnenter

Kender du de skjulte smutveje? Her er 3 måder, du kan få foden indenfor på lejemarkedet

Debat

Vejen til et CO2-neutralt København stopper ved Værnedamsvej

Dalls analyse: Mette Frederiksens talepapir lugter af folketingsvalg

Byliv

I 15 år har kommunen ladt tomt baghus forfalde: Beboere drømmer om at bruge det til fælleslokale, men kommunen siger nej

Klumme

En stærk forkæmper for forsvaret – H.C. Haxthausens gravsted på Solbjerg Parkkirkegård

Trafik

Johannes har løsningen: - Sådan får vi færre fartsyndere på Frederiksberg

Butiksliv

Udvidet udeservering eller ikke udvidet udeservering? Nu er der truffet en beslutning

Virksomheder klynker over inflation - og tjener penge som aldrig før

112

Hørte du braget? Derfor var forsvaret til stede på genbrugspladsen Bispeengen

Frederiksberg For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Frederiksberg

Undgå køen For abonnenter

Copenhagen Marathon lukker gader på Frederiksberg på søndag: Sådan undgår du trafikkaos

Annonce