Annonce
Danmark

Menneskerettigheder blev svækket under corona - og er blevet det de seneste fem år: Vi skal værne om vores frihed

Tilbage i januar var kulturminister Joy Mogensen (S) kaldt i samråd om brug på menneskerettigheder i Qatar i forbindelse med forberedelserne til VM-slutrunden i herrefodbold 2022. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Epidemiloven, minkskandalen og besøgsrestriktioner. Flere beslutninger er blevet taget under coronapandemien, som har forringet menneskerettighedssituationen herhjemme. Men pandemien kan ikke tage æren for alle forringelser. Faktisk har situationen været mere for nedadgående end opadgående gennem fem år, lyder vurderingen for Institut for Menneskerettigheder.

Menneskerettigheder: I mange år har Danmark været foregangsland, når det kommer til menneskerettigheder. Vi har gjort en dyd ud af at være ordentlige ved hinanden, og vi er gået op i vores frihed og har talt om, at vi lever i et frit land.

Selvom det har været situationen i mange år, og vi herhjemme stadig værner om vores grundlæggende rettigheder som mennesker, går det dog den forkerte vej. Det mener Institut for Menneskerettigheder, der torsdag publicerer deres årlige beretning og status på menneskerettighedssituationen i Danmark i 2020. For selvom der er sket forbedringer på nogle punkter, har det modsatte været tilfældet på andre punkter.

- Hele 2020 - og sådan set frem til nu - har været meget specielt menneskeretligt på grund af coronasituationen. Det betyder, at vi under pandemien har set nogle begrænsninger i vores menneskerettigheder, som vi nok ikke havde forestillet os inden pandemien - for eksempel regler om, hvor mange personer vi kunne mødes, siger Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

Annonce

Udover frihedsmæssige begrænsninger i form af forsamlingsforbud peger hun også på alvoren i at hindre besøg hos personer, der bor i forskellige typer botilbud, ligesom hun ikke taler rosende om den lovgivning, der stadig gør det muligt at fordoble straffe for kriminelle handlinger forbundet med corona.

Dobbeltstraffen i sig selv er egentlig ikke menneskeretligt forringende, men lovgivningen er hastet igennem, og det har gjort den upræcis, hvilket gør, at man som borger kan komme i tvivl om i hvilke tilfælde, den er gældende. Sådan må det ikke være, og det er dét, instituttet kritiserer ved lovgivningen.

- Man må også sige, at det har været en meget særlig situation, fordi det hensyn, der er blevet varetaget, når vores menneskerettigheder har været indskrænket, har været at sikre befolkningen mod sygdom. Når den slags sker, kan man lave nogle begrænsninger i menneskerettighederne, men spørgsmålet er, om man alligevel er gået for langt, siger Louise Holck.

Bægeret flød over med mink

Hos Institut for Menneskerettigheder er man ikke i tvivl om, hvad man synes. Set i bakspejlet er regeringen flere gange gået for langt i forsøget på at beskytte borgerne mod sygdom.

- Da man indførte den første ændring af epidemiloven i marts 2020, gav man regeringen meget vidtgående beføjelser og muliggjorde meget vidtgående indgreb i menneskerettighederne. Der tror jeg i dag, man vil sige, at man nok gik lidt længere, end det var nødvendigt, siger hun.

En helt særlig sag, som også blev diskuteret grundigt og fik massevis af spalteplads i de danske medier, var den store minksag, hvor alle minkavlere i landet blev tvunget til at aflive deres besætninger. Det var endnu et sted, hvor regeringen trådte over grænsen, mener Louise Holck, fordi instruksen var ulovlig.

- Summa summarum har det for menneskerettighederne været et turbulent år.

Annonce

Ikke kun corona

Det er dog ikke kun pandemien, der har medført tilbageskridt for menneskerettighederne. Faktisk har vi i Danmark været i en nedadgående stime i flere år, og allerede for fem år siden begyndte Institut for Menneskerettigheder at pege på, at der skete flere tilbageskridt end fremskridt.

Udover de coronarelaterede tilbageskridt nævner de blandt andet, at både offentlige myndigheder, firmaer og privatpersoner i 2020 har fået markant lettere adgang til at overvåge borgere ved hjælp af overvågningskameraer, og samtidig er adgangen til at opbevare optagelser blevet udvidet.


Vi har set en bevægelse de seneste fem år, hvor der på flere områder er en tendens til, at man vedtager lovgivning her og der, som svækker menneskerettighederne. Ikke nødvendigvis på et niveau, hvor Danmark vil få en dom ved menneskerettighedsdomstolen, men hvor man ruller menneskerettigheder tilbage og går lige til grænsen.

Louise Holck, direktør hos Institut for Menneskerettigheder


Desuden har instituttet blandet sig i sagen om de danske børn i Syrien, da der tidligere blev lagt op til at forsøge at redde børnene ud af lejrene uden deres forældre, men med deres samtykke. Et sådant samtykke ville ifølge Louise Holck nemlig ikke leve op til de krav, der er til samtykker, som går ud på først og fremmest at sikre, at samtykket er frivilligt og dernæst, at den samtykkende er bekendt med samtykkets konsekvenser. I en sådan situation, som mødrene ville blive stillet i, ville man ikke kunne kalde det for fuldt ud frivilligt.

Ovennævnte er blot to eksempler på en tendens, mener direktøren.

- Vi har set en bevægelse de seneste fem år, hvor der på flere områder er en tendens til, at man vedtager lovgivning her og der, som svækker menneskerettighederne. Ikke nødvendigvis på et niveau, hvor Danmark vil få en dom ved menneskerettighedsdomstolen, men hvor man ruller menneskerettigheder tilbage og går lige til grænsen, siger Louise Holck.

Annonce

Afgørende fundament

Selvom tilbageskridtene nemt kan løbe med opmærksomheden, er der dog også sket forbedringer det seneste år, lyder det fra instituttet. Et af fremskridtene er den nye voldtægtsbestemmelse baseret på krav om samtykke, som Folketinget vedtog i december.

Et andet er, at alle dagtilbud og grundskoler siden januar har været forpligtet til at yde rimelig tilpasning for børn med handicap for at overholde forbuddet mod diskrimination på grund af handicap.

Status på menneskerettighedssituationen i Danmark efter 2020

  • Retten til bolig og hjemløshed: Fire fremskridt. To tilbageskridt - heriblandt at strafskærpelsen for at tigge visse steder er blevet en permanent del af dansk lovgivning, og straffen er skærpet, så politiet nu kan give en bøde, første gang en person tages i at tigge.
  • Børns rettigheder: To fremskridt. To tilbageskridt - heriblandt at børn, der fødes af danske forældre i ”forbudte” konfliktområder, får fremover ikke dansk statsborgerskab ved fødslen.
  • Etnicitet og race: Ét fremskridt - at Danmarks første krisecenter for LGBTI+-personer med etnisk minoritetsbaggrund oprettes med en fireårig bevilling fra finansloven 2021. Ingen tilbageskridt.
  • Rettigheder for flygtninge og udlændinge: Fire fremskridt - heriblandt at Københavns Byret har slået fast, at alle flygtninge har lov til at blive skilt i Danmark, uanset hvilken type opholdstilladelse de har. Tre tilbageskridt.
  • Fængsler og frihedsberøvelse: Tre fremskridt - heriblandt at der er sket et fald i det samlede antal episoder med vold og trusler mod ansatte i kriminalforsorgen fra 2019 til 2020. To tilbageskridt - heriblandt at et stigende antal socialt anbragte børn og unge bor under fængselslignende vilkår.
  • Handicap og psykiatrien: Fem fremskridt. Ét tilbageskridt - at den nye epidemilov viderefører muligheden for at fastsætte besøgsrestriktioner i den del af blandt andet botilbud og plejehjem, som udgør beboernes egne selvstændige boligenheder.
  • Køn og etnicitet: Fire fremskridt - heriblandt at Folketinget har vedtaget en ny voldtægtsbestemmelse baseret på krav om samtykke. Ét tilbageskridt.
  • LGBTI+: Tre fremskridt - heriblandt at et økonomisk løft til LGBT Danmark skal styrke organisationens arbejde for at øge trivslen og inklusionen af LGBTI+-personer. Ingen tilbageskridt.
  • Politi og efterretningstjenester: Ingen fremskridt. Tre tilbageskridt - heriblandt at politiet nu kan overtage andre myndigheders og privates tv-overvågning i ekstraordinære situationer og følge med i hændelser på offentlige steder, mens de foregår.
  • Databeskyttelse: Ét fremskridt. Fire tilbageskridt
  • Religionsfrihed og religiøse minoriteter: Tre fremskridt - heriblandt at religiøse vielser af mindreårige nu er forbudt. To tilbageskridt.
  • Retten til en retfærdig retssag: Ét fremskridt. Fire tilbageskridt.
  • Statsborgerskab og statsløshed: Ingen fremskridt. To tilbageskridt.
  • Uregistrerede migranter og menneskehandel: Tre fremskridt - heriblandt at bødestraffen for virksomheders brug af illegal arbejdskraft er blevet fordoblet. To tilbageskridt.
  • Ytrings- og forsamlingsfrihed: To fremskridt. Fire tilbageskridt.
  • Ældres rettigheder: Tre fremskridt. Ét tilbageskridt.
Embed:Menneske­­­­­rettigheder i Danmark
https://menneskeret.dk/status

Et tredje er de lovændringer, der giver nye muligheder i kampen mod negativ social kontrol og fastholdelse i religiøse ægteskaber, der nu i nogle tilfælde kan straffes som psykisk vold.

Trods tilbageskridt er menneskerettighedssituationen altså ikke fuldstændig løbet løbsk i Danmark.

- Hvis man sammenligner menneskerettighedssituationen i Danmark med nogle af de lande, vi arbejder med ude i verden, er det klart, at vi er godt med i Danmark. Vi er foregangsland, og det er vigtigt, at vi fortsat er det, siger Louise Holck.

Annonce

Tag ikke friheden for givet

Det er vigtigt for hende at understrege, at vi fortsat skal holde øje med, hvordan situationen udvikler sig herhjemme.

- På et overordnet plan kan jeg godt være bekymret for, at man ikke tager menneskerettigheder alvorligt nok og ikke tillægger dem den betydning, de har. De er her for at beskytte os alle sammen og det enkelte menneske mod staten, siger hun.

- Jeg oplever, at man nogle gange kommer til at tage menneskerettighederne for givet, fordi vi er vant til, at vi lever i et samfund, hvor vi dels har været foregangsland på området og dels har vi tradition for at leve i et frit samfund. Man kan sige, at coronasituationen på nogle måder mindede os om, at man måske ikke skal tage friheden for givet, for den kan blive begrænset. Nu skete det på grund af en sygdom, men vi ser ude i verden, at menneskers frihed bliver begrænset. Der er god grund til at minde hinanden om, at vi ikke skal tage friheden for givet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Annonce