Annonce
Klumme

Møder du verden med tillid?

Therese Waltersdorff er 50 år og bor på Frederiksberg med sin mand, Michael. Sammen har de to børn på henholdsvis 20 og 15 år. Therese har en lang, kommerciel karriere bag sig fra mediebranchen, senest Dagbladet Børsen, og arbejder i dag som underviser og rådgiver med fokus på forbedringsprocesser. Privatfoto

Jeg må indrømme, at jeg godt kan blive lidt forundret (og bare en anelse irriteret), når jeg på travle frederiksbergske veje som Gammel Kongevej ser cykler parkeret cykelstien (mens ejeren er inde og handle). Det er lidt farligt for os cyklister, der så helt uventet skal ”skifte vejbane” eller stoppe op, og mere end én gang, har jeg selv været tæt på at styrte på cyklen af samme årsag.

Som med andre ting så prøver jeg at se det positive eller humoren i situationen for ikke at blive alt for frustreret. To strategier, der ofte får mig til at se lidt lettere på livets udfordringer. Således også forleden dag, da en rollator var parkeret midt på fortovet, så ingen fodgængere kunne komme forbi…

Når jeg i situationer som disse tager ja-hatten på, så er det første ord, der kommer til mig tillid. At jeg egentlig er glad for at bo i en del af verden, hvor mine medmennesker har så meget tillid til os andre, at de ikke bekymrer sig om, hvorvidt deres køretøj stadig er der, når de er færdige med deres gøremål.

Annonce

Netop tillid er jeg glad for at vi har her på Frederiksberg. For tillid skaber også tryghed, som igen skaber trivsel. Og vender vi blikket bare mod Spanien, så er vores spanske venner faktisk dybt imponerede over, hvor meget tillid vi har til systemet og hinanden. Noget som vi tager for givet i vores hverdag.

Netop tillid er jeg glad for at vi har her på Frederiksberg. For tillid skaber også tryghed, som igen skaber trivsel.

Therese Waltersdorff

Med tillid kommer der også muligheden for at have ubemandede butikker, hvor kunden selv sørger for afregning. Såkaldte Honesty Shops.

Jeg kan stadig huske første gang, jeg så en Honesty Bar (på skønne, bæredygtige Hotel Guldsmeden her i København), hvor gæsterne selv kunne forsyne sig i baren og afregne efterfølgende. Jeg var dybt imponeret over, at hotellet havde så meget tillid til deres gæster, og jeg var også begejstret ved tanken om det signal, det sendte til gæsterne.

Nu har jeg set to steder her på Frederiksberg, der driver en Honesty Shop. Mit træningsstudie (eller Boutique Fitness som de også kalder sig selv) Powerhouse Cph på Nyvej, hvor de har et særligt kurateret udvalg af blandt andet chokolade, energibarer og træningstøj.

Og så en bemandingsfri butik på Bülowsvej, der sælger smukke krukker, som de to ejere henter hjem fra udlandet.

At blive mødt med tillid tror jeg smitter – på samme måde som hvis man som forælder eller chef viser sine børn eller medarbejdere tillid. Og jeg tror og håber, at vi på Frederiksberg også i fremtiden vil kunne stille ulåste cykler, mens vi er inde og handle i tillid til, at de også er der, når vi returnerer. Dog helst ikke på cykelstien.

www.waltersdorff.nu

Annonce
Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Frederiksberg For abonnenter

Frederiksberg C: H.C. Ørsteds Vej 52 solgt for 7.495.000 kroner

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Træ væltet ned over bil på Frederiksberg

Debat

Er farveskiftet i kommunalbestyrelsen ensbetydende med skattestigninger?

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Byliv

Månedens Buket: - Jannik er verdens bedste voksen

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Byudvikling For abonnenter

13 etagers-bygning skal opføres midt på Frederiksberg: Men første spadestik lader vente på sig

Byliv

Frederiksberg sætter dansk rekord: køber suverænt mest champagne

Frederiksberg For abonnenter

Frederiksberg: Langelands Plads 4 solgt for 8.100.000 kroner

Miljø

En af få: Frederiksberg er ikke med i landsdækkende konkurrence om at fremme mere vild natur

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Byliv

Frederiksberg Hospital under overfladen: Kom med i dybet under hospitalet

Klumme

Bøghs historiske hjørne: Genbrug af stjernearkitektens flotte træbarakker

S-tog står stille

Få forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Annonce