Annonce
Klumme

Loppetorvet inkluderer os og viser os, at Frederiksberg ikke kun er til pynt

Hvis du ikke allerede har lagt vejen forbi for nyligt, vil jeg anbefale dig at besøge loppemarkedet ved Frederiksberg Rådhus – eller Loppetorvet, som Frederiksberg Kommune kalder det. Efter genåbningen ”post corona” har det nemlig fået ny placering – foran rådhuset.

Det skyldes godt nok, at der på området bag rådhuset anlægges en parkeringskælder og et nyt byrum, men jeg er fan af, at der sker noget foran rådhuset – det åbner ligesom byrummet mere op. Lidt ligesom da Rådhuskælderen havde storskærm i forbindelse med Danmarks EM-kampe i sommer. For det er jo lidt synd, at den fine plads ikke bliver brugt mere flittigt, og jeg håber og tror, at vi i fremtiden vil se flere spændende aktiviteter netop her.

Udover selve Rådhuspladsen, som er fyldt med stader, så breder Loppetorvet sig over Georg Carstensens Plads samt længere ned ad Allégade forbi Holger Drachmann-statuen. Dét at skabe byliv på de smukke pladser giver en mere inkluderende følelse af, at stederne er til for at blive brugt og ikke kun er til pynt.

Annonce

Og det giver også en god anledning til at slentre en tur og suge lidt lokalstemning til sig og måske hilse på en bekendt eller to. Noget af dét, jeg elsker mest ved at rejse til udlandet, er at gå og daske rundt og iagttage menneskemængder, der er optaget af gøre en god handel. Og det, tror jeg, at vi kunne skabe i endnu højere grad netop her.

For min skyld kunne der også godt være boder med nyere ting – eller flere madboder – det kunne for eksempel være med en af byens gode bagerier. Rent faktisk var det måske en idé at tilgodese de Frederiksbergske butikker i forhold til at få en stand et par gange om året som en form for erhvervsstøtte? Nu er idéen i hvert fald givet videre.

Dét at skabe byliv på de smukke pladser giver en mere inkluderende følelse af, at stederne er til for at blive brugt og ikke kun er til pynt.

Therese Waltersdorff

Frederiksberg Kommune selv har faktisk et godt tiltag ved Loppetorvet, som jeg nu har set et par gange: de har en stadeplads, hvor man kan deltage i en quiz og derved få testet sin viden om, hvordan man sorterer sit skrald. Som præmie kan man inkassere nogle fine net, som man derefter kan bruge til – ja, at sortere affald.

Måske har de indset, at sortering af ”genbrugsguld” ikke har højprioritet, når man får (endnu) en folder med nye sorteringsprincipper og derfor benytter sig af en anden kommunikationsform, der er mere i øjenhøjde, og som derfor helt sikkert vil have en større virkning end flotte trykte pjecer.

Når jeg underviser eller holder foredrag, benytter jeg mig ofte af samme læringsprincip – at få deltagerne til at sætte deres egne ord på eller perspektivere dét, de lige har lært. Undersøgelser viser nemlig, at man ved at tilgå information ved at læse kun opnår ti procent læring, hvorimod man kan opnå op til 90 procent, hvis man selv videreformidler. Nu er fiffet givet videre til dig, hvis du vil sikre, at modtageren kan huske, hvad du fortæller – ligesom Genbrugsguiderne.

Som Sokrates er citeret for: ”Jeg kan ikke lære nogen noget – jeg kan kun få dem til at tænke” – og netop dét fik Genbrugsguiderne på Georg Carstensens Plads mig til.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børn

Vuggestue lever i støjhelvede: - Vi kan ikke føre en samtale indenfor, selvom dørene er lukkede

Alarm 112

Anklage: Beruset hjemmehjælper svigtede iltpatient

Kultur

Forfatter Anders Bodelsen er død

Debat

Hvorfor bruger kommunen penge på løberuter i stedet for vores sikkerhed?

Debat

Narko på Frederiksberg – hvor stort er problemet?

Debat

Er Enhedslistens mulige indflydelse virkelig K's eneste våben i valgkampen?

Debat

Konservative bør forholde sig til virkeligheden i daginstitutionerne

Byliv

Ny café åbner på kendt hjørne: Her kan du få en bid af livet på landet

Debat

Kære konservative: Fortæl hvad I vil gøre for borgerne frem for skræmmekampagner

112

Mistænkelig adfærd vakte opsigt: To anholdt for heroin-salg på Frederiksberg

Nyhed

Nyt medie på Frederiksberg ser dagens lys

Kultur

Nu åbner STORM – Danmarks første museum for humor og satire

Annonce