Annonce
Byliv

Kommunen lagt ned af ansøgere: Antallet af gadehaver tredobles

Hjørnet af Malthe Bruuns Vej og Finsensvej har allerede sin egen gadehave. Den bliver her passet af Birthe Sværke Andersen og Mary Søderberg (t.h.). Foto: Karsten Klintø
En overvældende interesse for at blive gadehaveejer har ført til, at Frederiksberg Kommune vil tredoble antallet af gadehaver i forhold til de oprindelige planer.

Frederiksberg Kommune har modtaget ikke færre end 130 ansøgninger om tilladelse til at anlægge en gadehave på kommunalt areal. Det er den enkelte ansøgers eget ansvar at passe og pleje arealet.

Til det formål modtager man blandt andet vækstjord, frøblanding, planter og haveredskaber fra kommunen som et led i kommunalbestyrelsens mål om at øge biodiversiteten og skabe mere bynatur på Frederiksberg.

Da efterspørgslen har vist sig så overvældende, lægger forvaltningen i Frederiksberg Kommune nu op til at ændre konceptet, så der bliver mulighed for 30 gadehaver i en lidt enklere type i stedet for de oprindeligt planlagte ti gadehaver.

Annonce


Antallet af ansøgninger bekræfter mig i, at mange borgere vil yde sit for at løfte vores fællesskab.

Balder Mørk Andersen


De første gadehaver bliver etableret i indeværende sommer eller i sensommeren.

Under udvælgelsen af de 30 gadehaver vil følgende kriterier blive prioriteret: Geografisk spredning på Frederiksberg, havens bidrag til lokal bynatur (er der for eksempel et område, hvor en gadehave vil tilføre ekstra værdi) og havens bidrag til fællesskab (er der for eksempel borgere, der vil gå sammen om at passe en gadehave eller er der familier eller boligforeninger, der har ansøgt).

Mange bække små gør et blomsterhav

SF's Balder Mørk Andersen, der i 2018 søsatte visionerne om Frederiksberg som bivenlig kommune, er begejstret over den store interesse for gadehaverne:

- Jeg glæder mig enormt meget over at mærke den massive opbakning fra de frederiksbergske borgere til tiltag, der skal gøre vores by mere blomsterrig. Når det kommer til øget biodiversitet i byen, er det alfa og omega at mange bække små, som bekendt gør en stor å. Eller skulle jeg rettere sige "gør et blomsterhav".

Balder Mørk Andersen tilføjer:

- Antallet af ansøgninger bekræfter mig i, at mange borgere vil yde sit for at løfte vores fællesskab. Det giver mig kun endnu mere gejst til at kæmpe for flere midler til lignende tiltag og projekter.

Annonce
Narko

Pakkeshop på Frederiksberg fungerede som narko-bule - kilovis af stoffer blev sendt til udlandet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Gratis koncert til alle

Dårlige corona-nyheder, men sådan må det være: Ikke flere publikummer til Hjalmer-koncert torsdag. Se med LIVE på FrederiksbergLIV.dk torsdag.

Samfund

Vindfeldt om svigt på handicapområdet: - Det skal være lettere at få hjælp på Frederiksberg

90 års fødselsdag

Se med på torsdag på frederiksbergLIV.dk: Lokale musikere varmer op for Hjalmer

Byudvikling

Søndermarkskolen får ny gymnastiksal - og den er ikke som de andre

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Debat

Valganalyse: Chefredaktøren tager helt fejl

Debat

S: Farten skal ned på Frederiksberg!

Debat

Radikale Venstres klarsyn handler om aftaler og tillid

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Butiksnyt

Heidis kursskifte: Fra bilimportør til indehaver af modebutik

Samfund For abonnenter

Folketingspolitiker langer ud efter Frederiksberg Kommune: I sætter økonomi før mennesker

Byliv

Hundeejer fandt ben med hvidt pulver i boligområde: - Pas på jeres hunde

Annonce