Annonce
Sundhed

Kø ved det lille hus: Byens PCR-testcenter er for lille, lyder kritikken

Køen snor sig ind på Hospitalsgrunden ved det nyoprettede PCR-testcenter på Stockflethsvej. Foto: Bo Børresen
Frederiksberg Kommune forklarer sig i sagen om det nye PCR-testcenter: Kapaciteten er ikke mindre, end i det forrige testcenter på Nordens Plads. Til gengæld er placeringen i flere henseender bedre, og bygningen mere velegnet.

Siden Frederiksbergs eneste PCR-testcenter (coronatest via munden) mandag 26. april flyttede fra Nordens Plads til Stockflethsvej 2 har der lydt en kritik af såvel bygningens størrelse som kapacitet, der kun tillader tre podestationer.

Den kritik afviser Frederiksberg Kommune i et svar til FrederiksbergLIV og pointerer, at det er Region Hovedstaden, der fastlægger kapaciteten og antallet af teststeder i de enkelte kommuner.

Beslutningen om at benytte bygningen på Stockflethsvej har kommunens coronaberedskab og Region Hovedstaden truffet i fællesskab. Frederiksberg Kommune oplyser desuden, at der på de tidligere, midlertidige testlokationer ligeledes har været tre bemandede podestationer ad gangen

Annonce

"Så antallet af foretagne tests er fastholdt med flytningen til Stockflethsvej 2," understreger man.

Centralt og praktisk

Frederiksberg Kommune oplyser, at der er flere grunde til valget af placeringen:

"Dels for at imødekomme et stærkt ønske om at placere PCR-testcentret centralt i kommunen. Dels har det været et krav fra regionens side, som forestår selve PCR-podningen på stedet, at testcentret skulle ligge i en bygning med vægge og tag – og altså ikke i et telt eller lignende.


Vi gjort os mange overvejelser for at finde en placering, der ville genere den store genåbningsplan mindst muligt.

Frederiksberg Kommune


Endelig har det været vigtigt at placere testcentret på et sted, der ikke samtidig er i gang med at genåbne deres ordinære aktiviteter, sådan som for eksempel biblioteket og medborgercentret på Nordens Plads 16A fik mulighed for 21. april," hedder det i mailen fra Frederiksberg Kommune, som fortsætter:

"Testcentret er naturligvis vigtigt, men det samme er de mere almindelige aktiviteter i byen. Derfor har vi gjort os mange overvejelser for at finde en placering, der ville genere den store genåbningsplan mindst muligt og samtidig gøre det så let som muligt for flest mulige borgere at komme til testcentret.

Bygningens placering på Hospitalsgrunden giver mulighed for at holde eventuel kødannelse så vidt muligt inde på grunden, så testcentret påvirker omgivelserne mindst muligt."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Annonce