Annonce
Læserbrev

Iværksætteri skal være en del af erhvervsuddannelsernes DNA

Christian Vintergaard. Privatfoto

Debat:  Regeringen beskriver i deres nye reformudspil "Danmark kan mere 1", at “kvalificeret faglært arbejdskraft er væsentligt for at indfri Danmarks grønne ambitioner”, og at rekrutteringen til erhvervsuddannelserne derfor må øges. Der har været arbejdet intensivt med rekrutteringen til erhvervsuddannelserne i en årrække og intet har det ændret; søgningen fra grundskolen er stagneret på ca. 20 pct.

Vi mener, at iværksætteri som en gennemgribende og integreret del af undervisningen på erhvervsuddannelserne er en nøgle til grøn innovation.

Ved at styrke iværksætteri på erhvervsuddannelserne sikrer vi elevernes kompetencer indenfor f.eks. forretningsplaner, markedsføring og regnskab, som er vigtige, når man starter egen virksomhed. Samtidig kan iværksætteri synliggøre nye attraktive karriereveje for faglærte og appellere til et bredere felt af unge i rekrutteringen.

Annonce

Iværksætteri kan synliggøre nye attraktive karriereveje for faglærte og appellere til et bredere felt af unge i rekrutteringen

Men der er et problem.

Undervisningen i iværksætteri på erhvervsuddannelserne er fragmenteret: Der er ikke noget centralt pensum, intet overblik over undervisernes kompetencer på området, og store forskelle på udmøntningen imellem skoler og fag. Selv om iværksætteri er nævnt i bekendtgørelsen, er det ikke udmøntet i praksis, viser de første resultater af et nyt analyseprojekt, som Tænketanken DEA og Fonden for Entreprenørskab står bag med støtte fra Industriens Fond.

Projektet analyserer også status quo for faglærte iværksættere, og resultatet er ikke opmuntrende. Andelen af nye iværksættere, der har en faglært baggrund, er gået fra at udgøre godt 40 pct. i 2001 til at udgøre ca. 30 pct. i 2018, og samtidig har de ofte få medarbejdere.

De faglærte er en vigtig faktor for et sundt arbejdsmarked og for at nå klimamålene. Og gør vi iværksætteri til en del af erhvervsuddannelsernes DNA, styrker vi den udvikling. Det kræver mere viden og en kvalificeret indsats på erhvervsuddannelser, inklusive undervisningsmaterialer, incubatormiljøer og opkvalificering af undervisere.

Vi kan ikke lukke øjnene for verdensmålene og behovet for grøn omstilling, og vi kan heller ikke ignorere behovet for faglærte. Derfor er der brug for at tænke nyt, når flere, både unge og unge voksne, skal søge mod erhvervsuddannelserne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Det var ikke længe: PCR-testcenter flytter efter en uge

Byudvikling

Helle, Bodil og Lis: Otte pladser på Frederiksberg opkaldes efter markante kvinder

Debat

- Jeg har oplevet, at der er blevet sagt undskyld, hvis debatten er blevet for hed

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Debat

Kaotiske trafikale forhold på Thorvaldsensvej

Sundhed

Seksuel sundhed: Nyt tilbud opsøger unge på Frederiksberg

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Frederiksberg

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Byliv

Takeaway-bude ignorerer standsning forbudt-skilt: - De slår praktisk talt lejr på Sylows Allé

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Debat

Vil have data om hastighedsgrænser på bordet: - Det går ikke med mavefornemmelser

Kendt på Frederiksberg

Henrik Prip: Der er en særlig ø-stemning på Frederiksberg

Debat

Giv os et kunstnerisk campus på Hospitalsgrunden

Annonce