Hvis det stod til Konservative, var Frederiksberg Gymnasium blevet lukket

Debat: Katarina Ammitzbøll (K) buldrer i et nyligt debatindlæg om regeringens gymnasiereform, der skal skabe en mere blandet sammensætning af gymnasieelever i klasselokalerne.

Reformens formål er, at unge fra forskellige etniske og indkomstmæssige baggrunde skal spredes bredere ud på landets gymnasier, så vi bliver ved med at mødes på tværs i vores uddannelsessystem.

Men den idé er Ammitzbøll mildest talt utilfreds med. Og imens hun fremmaner hypotetiske skræmmebilleder om transporttider på op til en time og beskyldninger om "millimeter-lighed", glemmer Ammitzbøll at fortælle om Konservatives egen løsning på den skæve elevfordeling.

Konservative trak sig nemlig fra forhandlingerne om gymnasiereformen, da de ønskede at lukke for optag eller helt nedlægge gymnasier med en andel af elever fra ikke-vestlige lande på over 30 procent. Og da Frederiksberg Gymnasiums andel i 2020 var på 38 procent, ville Konservatives politik altså betyde en midlertidig eller fuldstændig nedlæggelse af gymnasiet med uoverskuelige konsekvenser for byens unge til følge.

Heldigvis kunne Ammitzbøll og resten af Konservative ikke få flertal for deres politik i Folketinget. Vi har i stedet fået en langt bedre aftale, der sikrer en større balance i optaget på blandt andet Frederiksberg Gymnasium, og som blander ressourcestærke og socialt udsatte unge. Det er afgørende, hvis vi skal styrke den sociale mobilitet i Danmark.

Vi tror grundlæggende på, at mennesker fra forskellige steder i samfundet bør møde hinanden i dagligdagen. Når flygtningedrengen går i klasse med lægedatteren på gymnasiet, så styrker det sammenhængskraften og fællesskabet.

Resultatet af mere blandede og mangfoldige gymnasier er hverken mistrivsel eller ensomhed, som Konservative ellers påstår, men tværtimod en stærkere sammenhængskraft – både i Hovedstaden og i resten af landet.

Svar fra Katarina Ammitzbøll (K), MF:

Stod det til os, kunne de unge vælge frit.

Når man har en dårlig sag, er det oftest lettere at strø om sig med falske påstande. Det er således tilfældet, når Socialdemokratiet forsvarer deres aftale om at fratage de kommende gymnasieelever deres frie valg.

Men lad mig lige gøre det helt klart: Det Konservative Folkeparti ønsker selvfølgelig ikke at lukke gymnasier alene ud fra en procentsats. Vi vil hellere sætte målrettet ind, hvor problemerne er i stedet for at straffe de gymnasier, der fungerer – som for eksempel Frederiksberg Gymnasium, hvis rektor udtaler, at konsekvenserne af tvangsfordelingsaftalen "kan blive rigtig, rigtig grimt."

Det kan gøres ved et skærpet tilsyn med de problematiske gymnasier og ved at give ledelsen bedre rammer til at skabe attraktive miljøer. Hvis de faglige problemer er så store, og elevflugten så massiv over lang tid at gymnasiet ikke kan håndtere det, så må man i sidste konsekvens lukke det.

Det er en bedre løsning end at straffe de børn, som bor steder, hvor det lokale gymnasie fungerer.

For tvangsfordeling kommer til at have en negativ effekt på de unge, som allerede nu mistrives som aldrig før. Jeg synes simpelthen ikke, det er 'børnenes statsminister' værdigt.

Godt nok skriver Socialdemokratiet, at "Resultatet af mere blandede og mangfoldige gymnasier er hverken mistrivsel eller ensomhed, som Konservative ellers påstår …" Men det er altså ikke noget, som vi finder på. Tvangsfordelingen er et teknokratisk makværk, som vil medføre mistrivsel, manglende motivation, øget frafald og en dårligere gymnasietid, lyder vurderingen for eksempel fra en bred vifte af eksperter.

Én ud af fire elever pr. klasse på grundskolerne på Frederiksberg vil altså tabe i regeringens lighedslotteri, som kan sende dem på et gymnasie langt fra venner og fritidsaktiviteter, så regeringen kan opnå sit mål med at få 'mere blandede og mangfoldige gymnasier'.

Det er ikke ordentligt. Hverken over for gymnasierne eller eleverne.