Annonce
Frederiksberg

Grossist i fødevarer snød statskassen for 31 millioner

Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
En mand med både svensk og dansk statsborgerskab er blevet dømt efter langvarig varetægtsfængsling.

En grossist i fødevarer snød de offentlige kasser for godt 31 millioner kroner, da han købte og solgte ris, sodavand og andre varer.

Det konkluderer Retten på Frederiksberg, som sent tirsdag straffer den 58-årige Karim Bahadori med fængsel i tre år for momssvig.

Hverken her eller i udlandet må han drive virksomhed. Oveni kommer en tillægsbøde på godt 31 millioner kroner, ligesom han skal betale erstatning på 31.371.012 kroner til Skattestyrelsen.

Annonce

Til kriminaliteten anvendte han 22 såkaldte skraldespandsselskaber. De gik konkurs, og momsen blev aldrig betalt.

Undervejs i processen har Karim Bahadori nægtet at være indehaver af firmaet IN Import Export Foods, hvorfra lovovertrædelserne udgik, men retten er blevet overbevist af blandt andet udsagn fra en tidligere ansat.

For et par år siden fik den nu dømte omtale af medierne Finans og Information i artikelserien "Grand Theft Europe". Den handler om en række momssvindlere og om myndighedernes sene indgreb. Formodede svindlere sendte lastbiler i pendulfart over Øresund, lød det.

Karim Bahadori har allerede afsonet det meste af straffen. Siden sommeren 2020 har han været varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Han blev overført fra Sverige, da han havde afsonet en dom afsagt af Hovrätten for Skåne og Blekinge på halvandet års fængsel for skatteunddragelse og rod med bogføringen.

På forsigtige skridt tøffer manden ind i retten i selskab med to betjente. Han lider af svimmelhed og forhøjet blodtryk. Derfor beder hans forsvarer, advokat Rolf Gregersen, om løsladelse, så han senere kan afsone den sidste del af straffen.

Men retten afviser anmodningen. Der er grund til at tro, at han vil rejse ud af Danmark og tage til Sverige, hvor hans hustru bor. Og dermed nikker dommeren til ønsket fra anklager Frederik Morild, som blandt andet peger på hensynet til folks retsfølelse.

- Det er særdeles grov kriminalitet, hvor han har udnyttet den tillid, der er indbygget i momssystemet, siger anklageren.

Den dømte har såvel dansk som svensk statsborgerskab. I Sverige drev han selskabet KB Halal Foods, og i Afghanistan ejer han i øvrigt et par jordlodder.

Dansk politi har ikke kunnet lægge beslag på værdier i forbindelse med sagen, som handler om kriminalitet fra 2014 til 2017.

I den førnævnte artikelserie oplyste medierne Finans og Information, at Fødevarestyrelsen allerede i begyndelsen af 2015 politianmeldte Bahadori for svindel på "en anden myndigheds område".

Men der blev først grebet ind efter flere år.

Karim Bahadori har nægtet sig skyldig og overvejer, om han vil anke dommen til Østre Landsret.

/ritzau/

Annonce
Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Frederiksberg For abonnenter

Frederiksberg C: H.C. Ørsteds Vej 52 solgt for 7.495.000 kroner

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Træ væltet ned over bil på Frederiksberg

Debat

Er farveskiftet i kommunalbestyrelsen ensbetydende med skattestigninger?

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Byliv

Månedens Buket: - Jannik er verdens bedste voksen

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Byudvikling For abonnenter

13 etagers-bygning skal opføres midt på Frederiksberg: Men første spadestik lader vente på sig

Byliv

Frederiksberg sætter dansk rekord: køber suverænt mest champagne

Frederiksberg For abonnenter

Frederiksberg: Langelands Plads 4 solgt for 8.100.000 kroner

Miljø

En af få: Frederiksberg er ikke med i landsdækkende konkurrence om at fremme mere vild natur

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Byliv

Frederiksberg Hospital under overfladen: Kom med i dybet under hospitalet

Klumme

Bøghs historiske hjørne: Genbrug af stjernearkitektens flotte træbarakker

S-tog står stille

Få forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Annonce