Annonce
Indland

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod corona

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod coronavirus. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter gennemgang af data og andres erfaringer gives der grønt lys til vaccination for gravide og ammende.

Gravide og ammende kan nu blive vaccineret imod coronavirus.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen onsdag i en pressemeddelelse.

Hidtil har det ikke været muligt for hverken gravide eller ammende at blive vaccineret. Årsagen er ifølge Sundhedsstyrelsen, at der har været utilstrækkelig dokumentation for at anbefale brugen af vacciner.

Annonce

Under særlige omstændigheder har det imidlertid været muligt for gravide og ammende at blive vaccineret. Det har dog været helt særlige tilfælde.

Men efter gennemgang af nyere data og erfaringer fra andre lande giver Sundhedsstyrelsen grønt lys til vaccination for alle gravide og ammende.

- Med vores anbefaling følger vi en række andre europæiske lande som for eksempel Sverige og Holland.

- Samtidig kan vi nu med baggrund i faglig viden om vaccinernes effekt og sikkerhed give et trygt tilbud til de mange kvinder, der har været kede af ikke at kunne blive vaccineret.

Link til pressemeddelelse

- Som fødselslæge ved jeg, hvor vigtigt det er, at de gravide kan føle sig trygge i deres graviditet, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i meddelelsen.

Samlet set er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at antallet af gravide og ammende, der endnu ikke er vaccineret, udgør cirka 100.000 personer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide, at man ud fra et forsigtighedsprincip bliver vaccineret i andet eller tredje trimester. Man kan dog godt blive vaccineret i første trimester efter aftale med en læge.

Et trimester dækker over en periode på tre måneder. Det vil sige, at hvor første trimester dækker over den første tredjedel af kvindens graviditet, så dækker andet og tredje trimester over den anden og tredje del af graviditeten.

Har man planer om at blive gravid, eller går man i fertilitetsbehandling, anbefaler styrelsen, at man tager imod tilbuddet om vaccination nu.

Ammende anbefales med det samme at bestille en tid til vaccination.

Der skal bestilles tid til vaccination på hjemmesiden vacciner.dk. Her vil der kunne bestilles tid til vaccination med vaccinerne fra Pfizer og Moderna.

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod coronavirus. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

/ritzau/

Annonce
Debat

Skolestart: 37 familieformer er andet end bare ’mor og far’

Frederiksberg

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ny langøret beboer: Hare har slået sig ned i Lindevangsparken

Byliv

Haps haps: Rullende pizzeria er rykket ind på fornem adresse

Debat

Det er ikke kun bilister, der kører vanvittigt

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Byliv

Isnende lækkerier: Fem issteder på Frederiksberg, som du bør lægge vejen forbi

Byliv

Sådan bruger vi Frederiksberg om sommeren

Byliv

Ny fisk i farvandet: Nu kan du få lækker seafood på Smallegade

Klumme

Fra postnummer til identitet

Kultur

Charlottes drøm om udeservering på Bartof Station er knust: - Det betyder, at vi vil være nødt til at lukke

Klumme

I Frederik VIs kølvand – bådfarten i Frederiksberg Have

Byliv

Nu bliver det lynende hurtigt at lade bilen op på Frederiksberg

Annonce