Annonce
Byliv

Frivillige har samlet tæt på et ton skrald: - Der er brug for en holdningsændring

En dråbe i havet - Gør en forskel samlede tidligere på året en voldsom mængde skrald ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Den samlede mængde skrald for 2021 løber nu op i tæt på et ton. Privatfoto

Gennem 2021 har fællesskabet Dråben i Havet - Gør en forskel flittigt været på skaldeture på de frederiksbergske gader, og hver gang har de samlet en imponerende mængde skrald.

Nu hvor vi nærmer os årets slutning, har formand Rachel Price Roed gjort status over, hvor meget fællesskabet har samlet indtil nu, og det er ikke så lidt. 812,4 kilo er samlet af i alt 711 personer.

Det høje tal overrasker dog ikke Rachel Price Roed.

Annonce

- Vi har brug for en holdningsændring til vores skrald, og vi har brug for, at alle samarbejder om det, og at der kommer mere oplysning omkring det. Det er ikke kun et kommunalt anliggende, det er vores alle sammens anliggende, og vi skal til at blive mere opmærksomme på, hvad vi gør. Tag nu for eksempel Niels Brock på Julius Thomsens Plads, hvor der ligger skodder på hele matriklen, siger hun.

Turister rynker på næsen

Hun tilføjer, at det ikke kun er skraldesamlerne, der bemærker de store mængder skrald, der flyder på gaden og i de grønne områder.

- Jeg taler med en del turister og spørger dem, hvad de synes om vores by. Og de synes, at vi har en meget smuk by, men de siger også, at vi ikke har en særlig ren by. Og man kan jo se det, når man kigger i buskene, som bliver til små skraldespande på grund af vinden, ligesom butikkernes potter og plantekasser bliver brugt som askebægre, siger Rachel Price Roed, som har en forventning om at et ton skrald er samlet, inden året er omme.

Søndag 12. december er der nemlig mulighed for at deltage i skraldefællesskabets jule-skraldegåtur, hvor der skal samles skrald i området ved Aksel Møllers Have fra 10-12. Efterfølgende vil der være gløgg og æbleskiver. Du kan se mere på Facebook-siden for Dråben i havet-Gør en forskel, hvor du også kan tilmelde dig turen.






Annonce
Narko

Pakkeshop på Frederiksberg fungerede som narko-bule - kilovis af stoffer blev sendt til udlandet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Politik

Overblik: Så er formandsposterne fordelt

Politik

Aggesen raser over Vindfeldt: Vi er blevet mødt af lukkede døre og hold kæft-bolsjer

Byliv

Månedens Buket: Nabila forkæler sine naboer med hjemmelavet mad og masser af omsorg

Byliv

Dagens låge: FrederiksbergLIV's julekalender

Dan-Bunkerings advokat: Gætværk om brændstof kom til Syrien

Gratis koncert til alle

Dårlige corona-nyheder, men sådan må det være: Ikke flere publikummer til Hjalmer-koncert torsdag

Samfund

Vindfeldt om svigt på handicapområdet: - Det skal være lettere at få hjælp på Frederiksberg

Byudvikling

Søndermarkskolen får ny gymnastiksal - og den er ikke som de andre

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

90 års fødselsdag

Se med på torsdag på frederiksbergLIV.dk: Lokale musikere varmer op for Hjalmer

Debat

Valganalyse: Chefredaktøren tager helt fejl

Debat

S: Farten skal ned på Frederiksberg!

Annonce