Annonce
Frederiksberg

Frederiksberg Kommune og FCK i nyt samarbejde om skoleelever

Formand for Frederiksberg Kommunes undervisningsudvalg, Michael Vindfeldt, i selskab med tidligere F.C. København-anfører og nuværende bestyrelsesmedlem, William Kvist. - Foto: Michael Vindfeldt (selfie)

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg giver udenbys-skoleelever fra F.C. Københavns ungdomshold mulighed for at komme i klasse sammen. I første omgang samles de talentfulde fodboldspillere på Søndermarkskolen.

F.C. København har længe næret et ønske om at få tildelt plads på Frederiksbergs skoler til en stor gruppe af klubbens udenbys spillere i alderen 13-15 år. Det ønske har en næsten enig kommunalbestyrelse på Frederiksberg nu besluttet at efterkomme.

Beslutningen betyder, at klassekvotienten midlertidigt overstiger den normale kvotientgrænse på 24 elever pr. folkeskoleklasse. Det kan dog ikke ødelægge borgmester Simon Aggesens glæde ved aftalen:

»På Frederiksberg er vi stolte af, at Danmarks bedste fodboldhold hører til hos os. Derfor er det også helt naturligt, at vi nu træder til og sikrer, at de unge talenter fra FCK kan gå i skole sammen her på Frederiksberg. Det skaber optimale rammer for både deres skolegang og talentudviklingen. I første omgang er der tale om en midlertidig ordning, men jeg vil arbejde for, at samarbejdet mellem FCK og Frederiksberg Kommune bliver permanent,« siger han.

Annonce

SF-ændringsforslag nedstemt

Formand for Frederiksberg Kommunes undervisningsudvalg, 2. viceborgmester Michael Vindfeldt (S), deler borgmesterens begejstring:

»Som formand for undervisningsudvalget ser jeg store perspektiver i samarbejdet med FCK. Nu starter vi i det små med enkelte klasser på Søndermarkskolen, men min drøm er, at vi kan få en egentlig profilskole med fokus på idræt og fodbold, hvor drenge og piger kan få en god skolegang men også få mulighed for meget mere bevægelse og fodbold. Som FCK-fan vil jeg da elske, hvis den næste Andreas Cornelius, Thomas Delaney eller William Kvist kommer til at gå i skole på Frederiksberg og spiller fodbold hos Byens Hold.«

Også SF vil samarbejdet med FCK:

»Men,« siger partiets kommunalbestyrelsesmedlem, Balder Mørk Andersen, »vi ønsker en model, hvor kvotienterne ikke overstiger 24, og hvor lignende henvendelser fra forældre til ikke-elitefodboldspillere imødekommes.«

SF‘s ændringsforslag fik imidlertid kun opbakning fra Enhedslisten og blev derfor nedstemt.

Annonce

William Kvist kender betydningen

Hos F.C. København ser man stærke perspektiver i samarbejdet:

»Vi ved, at det er helt afgørende for vores talenter, at de kan strukturere en hverdag, hvor både deres fodboldmæssige og boglige uddannelse får den plads, det skal have. Vores tilgang er, at vores spillere bliver dygtigere som mennesker og fodboldspillere, når de to områder går hånd i hånd. Vi ser meget frem til samarbejdet med Frederiksberg Kommune, som vi ser store fremtidsmæssige perspektiver i,« udtaler teknisk direktør i F.C. København, Johan Lange.

Også den tidligere FCK-anfører og nuværende bestyrelsesmedlem, William Kvist, glæder sig over aftalen:

»Jeg er FCK‘er fra barnsben og har oplevet på egen krop, hvor vigtigt det er, at man som ung fodboldspiller kan få en struktureret hverdag, hvor skolen og træningen bliver vægtet og prioriteret. Det kan være en svær balance og for at holde den, skal man have en støtte og fleksibilitet som den, Frederiksberg Kommune her viser. Det er helt sikkert en stor hjælp til et godt forløb, hvor både fodbold og uddannelse er i fokus. Det er med til, at vi får skabt fodboldspillere og unge mennesker, som er i stand til at håndtere de forskellige udfordringer, de har i deres helt specielle verden,« siger William Kvist.

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Frederiksberg

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Det var ikke længe: PCR-testcenter flytter efter en uge

Byudvikling

Helle, Bodil og Lis: Otte pladser på Frederiksberg opkaldes efter markante kvinder

Debat

- Jeg har oplevet, at der er blevet sagt undskyld, hvis debatten er blevet for hed

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Debat

Kaotiske trafikale forhold på Thorvaldsensvej

Sundhed

Seksuel sundhed: Nyt tilbud opsøger unge på Frederiksberg

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Byliv

Takeaway-bude ignorerer standsning forbudt-skilt: - De slår praktisk talt lejr på Sylows Allé

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Debat

Vil have data om hastighedsgrænser på bordet: - Det går ikke med mavefornemmelser

Kendt på Frederiksberg

Henrik Prip: Der er en særlig ø-stemning på Frederiksberg

Debat

Giv os et kunstnerisk campus på Hospitalsgrunden

Annonce