Annonce
Byliv

Frederiksberg i fuldt flor: Her finder du de smukkeste roser

Det er ikke svært at finde steder at nyde roserne på Frederiksberg. Foruden roserne, der er udsyn til på offentlig vej, er der også flere deciderede rosenhaver i byens grønne områder, blandt andet den overdådige rosenhave i Landbohøjskolens Have.  Foto: Julie Stougaard

De er i de små sidegader, hvor de klatrer op af ejendommenes facader. De er i de private forhaver, hvor de med deres parfumerede duft og strålende farver får travle byboere til at standse op og nyde dem, bare et øjeblik. Det er sommer, og roserne pryder mange steder Frederiksberg. Og du kan stadig nå at nyde dem - her får du vores guide til, hvor man kan finde nogle af de smukkeste roser på Frederiksberg.


Haveselskabets Have

Annonce
I Haveselskabets Have findes en rosenhave, hvor særligt røde roser er i fokus nu. Haven er lidt mere vild end andre rosenhaver på Frederiksberg, så hvis du er til det mindre kæmmede look, er en tur i den smukke Haveselskabets Have bestemt et besøg værd, og så kan du jo ved samme lejlighed nyde havens andre skønne blomster.  Foto: Julie Stougaard

Pile Allé 6, 2000 Frederiksberg

Danas Plads

Om der er sket styrt på cykelstien ved Danas Plads i den travle morgentrafik vides ikke, men det kan være ret svært at koncentrere sig om at holde øje med trafikken på dette sted. Foran nummer 22-24 står nemlig de mest fantastiske roser i alle regnbuens farver, og der er mange! Skynd dig at tage en tur forbi, og nyd synet.  Foto: Julie Stougaard

Danas Plads 22-24, 1915 Frederiksberg C

Rosenhaven

Ja, altså skiltet med navnet Rosenhaven burde måske fortælle det åbenlyse, nemlig at her ligger en rosenhave. Men ikke desto mindre er undertegnede kørt forbi den lille sidevej til Allégade i flere år, før hun fandt ud af, hvilken perle, der gemmer sig for enden af vejen. Bag de kønne, gamle, gule huse ligger nemlig, foruden institutionen Børnehuset Rosenhaven, en skøn, lille have med et væld af roser i forskellige farver. Den er bestemt et besøg værd, og så kan du jo slutte besøget af med en kop kaffe på en af Allégades mange caféer.  Foto: Julie Stougaard

Rosenhaven, Allégade 22 c, 2000 Frederiksberg

Landbohøjskolens Have

Vil man se roser, kan man ikke komme udenom Landbohøjskolens Have. Her findes en af de skønneste rosenhaver med roser i alle farver. Rosenhaven er indrettet, så man kan sidde på en bænk og nyde synet og duften ganske uforstyrret. Et perfekt sted at sidde og suge indtrykkene til sig og eventuelt nyde en medbragt madpakke.  Foto: Julie Stougaard

Bülowsvej 17, 1817 Frederiksberg C

Rosenhaven på Vodroffsvej 10

På Vodroffsvej i nummer 10 ligger et privat, fredet hus og atelier med en tilsvarende fredet havet. Det tilhører familien Mürsch, og i haven vokser nogle helt fantastiske roser, som familien gerne viser frem. Vi har desværre ikke haft mulighed for at inddrage denne have i guiden, da roserne i haven er af den historiske slags, som er på deres højeste i juni. Kunne du tænke dig en rundvisning i den fantastiske have næste år, kan du kontakte Bonnie Mürsch for en rundvisning på telefon 33 30 70 51.

Annonce
Frederiksberg

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ny langøret beboer: Hare har slået sig ned i Lindevangsparken

Byliv

Haps haps: Rullende pizzeria er rykket ind på fornem adresse

Debat

Det er ikke kun bilister, der kører vanvittigt

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Byliv

Isnende lækkerier: Fem issteder på Frederiksberg, som du bør lægge vejen forbi

Byliv

Sådan bruger vi Frederiksberg om sommeren

Byliv

Ny fisk i farvandet: Nu kan du få lækker seafood på Smallegade

Klumme

Fra postnummer til identitet

Kultur

Charlottes drøm om udeservering på Bartof Station er knust: - Det betyder, at vi vil være nødt til at lukke

Klumme

I Frederik VIs kølvand – bådfarten i Frederiksberg Have

Byliv

Nu bliver det lynende hurtigt at lade bilen op på Frederiksberg

Annonce