Annonce
Debat

Frederiksberg har brug for et bymuseum

- Det er vigtigt for borgerne at have forståelse for byens historie og de særlige historiske og kulturelle kendetegn, skriver Anders Kaare (S). Foto: Anders Kaare

Læserbrev: Alle større byer har et bymuseum - bare ikke Frederiksberg. Men interessen for byens fortid og udvikling er stor, og Historisk-Topografisk Selskab for Frederiksberg har ønsket et bymuseum i over 60 år.

Det ønske er der god grund til at støtte. Det er vigtigt for borgerne at have forståelse for byens historie og de særlige historiske og kulturelle kendetegn. Der gemmer sig mange spændende detaljer, læs bare i "Frederiksberg gennem Tiderne".

Men i dagens Danmark skal historien gøres tilgængelig på en anden måde. Så udover at samle information og spændende ting fra Frederiksbergs historie - lige fra oldtidens Solbjerg til nutidens Metro - så skal tingene også bearbejdes og præsenteres, så skolebørn og turister kan få glæde af stoffet.


Kommunalbestyrelsen bør hurtigst muligt træffe en principbeslutning om et bymuseum.

Anders Kaare (S)


Det kan et moderne bymuseum med hjemmesider, apps og alle de digitale medier. Vi har manglet en egnet bygning. Nu bliver Allegade 5 "Alhambramuseet for humor og satire" ledigt, når museet flytter sammen med Storm P. Museet.

Det giver to muligheder. Enten en direkte anvendelse af Allegade 5 til bymuseum eller også omflytning af Møstings Hus-aktiviteterne til Allegade 5, så Møstings Hus bliver ledigt til bymuseum.

Kommunalbestyrelsen bør hurtigst muligt træffe en principbeslutning om et bymuseum og så lige så stille starte på indsamling af viden og data om byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Vi mangler en Christine Swanes Vej

Klumme

N.J. Fjord: Andelsbevægelsens store helt

Annonce