Jeg har bemærket en positiv udvikling gennem de sidste mange år. Samfundet forventer i stigende grad, at vi kan tage vare på os selv. Du kender sikkert udtrykket 'giv en mand en fisk, og han er mæt i dag. Lær ham at fiske, og han er også mæt i morgen'. Sagt med andre ord: hvis vi giver andre redskaberne til at kunne klare sig selv, så vokser de med opgaven og tager ansvar for sig selv.
Et godt eksempel er dét at gå til fysioterapeut. Jeg kan huske, da jeg første gang, som helt ung, opsøgte hjælp. Her betragtede jeg mig selv som en patient, der skulle ”fixes”. Forleden, da jeg opsøgte en fysioterapeut med en overbelastet akillessene (efter alt for mange Covid- gå- og løbeture) ja, så var situationen helt anderledes. I dag ankommer jeg velvidende, at jeg ikke kan få løst et problem uden selv at være en del af løsningen. Meget er sket de sidste 30 år! Man kalder det, at vi er gået fra at være patienter til at være borgere.
Therese WaltersdorffVi kan alle kan gøre noget for at dække et behov eller løse et problem for os selv eller andre. Og selvom det godt kan kræve lidt tålmodighed og mod at løbe projektet i gang, så starter alle succeser et sted. Det gjorde Frederiksberg Gåbuddies også.
Frederiksberg Gåbuddies opstod for tre år siden præcis af samme grund. Stifteren havde fået konstateret diabetes, og fokuserede på, hvad hun mon selv kunne gøre ved det, og valget faldt på at gå ture. Mange ture. Hun oplevede, at det ikke altid var lige let at komme ud ad døren, hvis det for eksempel regnede, og hun ikke havde en aftale. Hun oplevede også, at det blev lidt kedeligt at gå de samme steder alene igen og igen. Derfor søgte hun andre at gå ture med, og i dag tæller medlemmerne over 1700 mennesker.
Dét, der inspirerer mig ved dette initiativ, er, at vi alle kan gøre noget for at dække et behov eller løse et problem for os selv eller andre. Og selvom det godt kan kræve lidt tålmodighed og mod at løbe projektet i gang, så starter alle succeser et sted. Det gjorde Frederiksberg Gåbuddies også – med et enkelt fremmøde. Men tænk hvor stor en forskel, gruppen har endt med at gøre for mange mennesker, der blandt andet har fået venskaber for livet. Gruppen har sågar inspireret andre til at starte tilsvarende grupper op på Østerbro og i Brøndby.
I mange år har vores venner i London med begejstring talt om 'parkrun', som er et ugentligt gratis 'community'-løb på fem kilometer, der endnu ikke er repræsenteret på Frederiksberg. Meyers Deli har et godt bud på et gratis månedligt løb, hvor man ovenikøbet får kaffe og lækker surdejsbolle at styrke sig på oven på strabadserne.
Disse initiativer viser mig en stigende tendens til, at vi mennesker gerne vil have udendørs fællesskaber, hvor vi samtidig bliver stærkere eller sundere. Jeg håber og tror, at vi kommer til at se mange flere (udendørs) fællesskaber på fremtidens Frederiksberg, så vi sammen kan styrke os selv og hinanden.