Annonce
Klumme

Fra postnummer til identitet

Therese Waltersdorff er 49 år og bor på Frederiksberg med manden, Michael. Sammen har de to børn på henholdsvis 19 og 14 år. Therese har en lang, kommerciel karriere bag sig fra mediebranchen, senest Dagbladet Børsen, og arbejder i dag som underviser og rådgiver med fokus på forbedringsprocesser. Privatfoto

Jeg har i nærværende avis set, at kommunen har lavet et velkomstsite til nye Frederiksberg-borgere – eller frederiksbergere som vi også benævnes i artiklen. Naturligvis er sitet også for alle os andre – for det kan indimellem være svært at holde sig opdateret på alle de nye tiltag og muligheder – selv som garvet beboer.

Kommunen har i mange år haft et velkomstarrangement for nytilflyttere, hvilket faktisk først gik op for mig efter mange års bopæl på Frederiksberg. Derfor listede vi os et år med som gæster. Det skulle vise sig at være en fantastisk oplevelse og virkelig noget, der fik os til at føle en stærkere tilknytning til kommunen som, helt ærligt, på det tidspunkt, nok mere var et postnummer end en stærk identitet for os.

Som moderne kommune giver det god mening at gøre brug af to greb, når det kommer til os beboere, som vi kender fra arbejdslivet – nemlig onboarding og employer branding. Jeg synes, det kunne være sjovt at perspektivere og folde fordelene og udviklingen ud for dig i denne klumme.

Annonce

Onboarding er et relativt nyt begreb på danske arbejdspladser. Tidligere hed det oplæring, og havde måske ikke helt samme omfang og værdi. Det hænger måske sammen med, at gennemsnitsancienniteten på arbejdspladserne er faldende, at man er blevet mere fokuseret på produktivitet og trivsel samt kampen om at tiltrække og fastholde de bedste kandidater. Det gør man bedst, hvis medarbejderne føler sig værdsat og hjemme fra start af. Sagt kort: fedt, du er her - kom godt fra start.


Efter min mening er det, der gør det attraktivt at bo i og besøge en by, omfanget af mulige oplevelser, hvad enten det er butiksbesøg, udbud af restauranter eller kulturtilbud.

Therese Waltersdorff


I takt med den øgede kamp om de bedste medarbejdere er et begreb som employer branding (opfattelsen af en arbejdsgiver blandt nuværende og potentielle medarbejdere) også blevet et større fokusområde blandt arbejdsgiverne. Sagt kort: Her er godt at være – kom og bliv længe.

Hvorfor er så vigtigt at have et stærkt ”by brand”?

For det første vil en stærk identitet tiltrække og fastholde de borgere, som kan identificere sig med byen. For det andet vil det have en afsmittende effekt på antallet af turister og derved flere penge i kommunekassen samt et mere aktivt erhvervsliv til følge. Hvilket igen vil tiltrække flere turister og besøgende, der igen vil lægge flere penge i kommunekassen og derved skabe rum for endnu flere muligheder og tilbud til borgerne. Altså en positiv spiral.

Efter min mening er det, der gør det attraktivt at bo i og besøge en by, omfanget af mulige oplevelser, hvad enten det er butiksbesøg, udbud af restauranter eller kulturtilbud. For hvem vil besøge en by(del) uden butikker, restauranter og kulturtilbud?

Jeg har ofte hørt Amagerkanere udtale (med stolt røst og rank ryg): ”jeg kan få alt her på øen – jeg behøver ikke at køre over broen”.

Måske Corona (der har givet os mere tid at tilbringe i vores elskede enklave), onboarding og et styrket Frederiksberg brand (og derved styrket selvopfattelse hos os frederiksbergere) vil give os samme stolthed og lyst til at støtte op om lokalmiljøet og handle lokalt?

Det har det i hvert fald for mig!

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Frederiksberg

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Det var ikke længe: PCR-testcenter flytter efter en uge

Byudvikling

Helle, Bodil og Lis: Otte pladser på Frederiksberg opkaldes efter markante kvinder

Debat

- Jeg har oplevet, at der er blevet sagt undskyld, hvis debatten er blevet for hed

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Debat

Kaotiske trafikale forhold på Thorvaldsensvej

Sundhed

Seksuel sundhed: Nyt tilbud opsøger unge på Frederiksberg

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Byliv

Takeaway-bude ignorerer standsning forbudt-skilt: - De slår praktisk talt lejr på Sylows Allé

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Debat

Vil have data om hastighedsgrænser på bordet: - Det går ikke med mavefornemmelser

Kendt på Frederiksberg

Henrik Prip: Der er en særlig ø-stemning på Frederiksberg

Debat

Giv os et kunstnerisk campus på Hospitalsgrunden

Annonce