Annonce
Debat

Etablér en borgersamling om Frederiksbergs trafikvision

Der er brug for at udvikle en elbils-kultur i fællesskab, men endnu vigtigere, så har vi brug for en vision for vores trafik på Frederiksberg, skriver Kathrine Richter, der stiller op til kommunalvalget for Volt. Foto: Bo Børresen

Debat: Elbiler er en del af omstillingen, der skal lede til mindre CO2-udledning samt udfasningen af brug af fossile brændstoffer. Elbiler er dog ikke helt omkostningsfrie, da udvindingen af for eksempel lithium til batterierne har markant indvirkning på miljøet, og selv på vejene udgør elbilerne et problem, fordi elbilsdæk nedslides op til 30 procent hurtigere end almindelige biler (”Miljøproblemet elbilejerne ikke taler om”, Ingeniøren, 25. maj 2021), hvorved mikroplast udledes i naturen.


Med tæt bebyggelse og forskellige behov mener jeg, at den bedste måde at sikre dét, er ved at etablere en borgersamling om Frederiksbergs trafikvision.

Kathrine Richter


Annonce

Vi skal altså diskutere mere end antallet af ladestandere. Der er brug for at udvikle en elbils-kultur i fællesskab, men endnu vigtigere, så har vi brug for en vision for vores trafik på Frederiksberg.

Der er næppe nogen politiker, der ikke gerne ser, at vi kan komme, hvorhen vi gerne vil, på den grønneste måde. Med tæt bebyggelse og forskellige behov mener jeg, at den bedste måde at sikre dét, er ved at etablere en borgersamling om Frederiksbergs trafikvision.

Professionelle borgersamlinger anvendes mere og mere rundt om i Europa. OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development, en international organisation, der arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande, red.) udgav sidste år en rapport om 'Deliberativt Demokrati', så der er både litteratur og erfaringer, der sikrer formålsrige Borgersamlinger. Det er altså ny form for demokratikultur, der spirer.

Borgersamlinger er kuraterede diskussioner mellem en repræsentativ borgergruppe, der udvikler forslag på klart definerede spørgsmål med hjælp fra eksperter, interessenter og hinandens erfaringer. Produktet er klare anbefalinger til politikerne, og derfor er det vigtigt, at politikerne fra begyndelsen er beredte til at tage imod anbefalingerne.

Jeg mener, borgere skal høres, for det er vores by.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børn

Vuggestue lever i støjhelvede: - Vi kan ikke føre en samtale indenfor, selvom dørene er lukkede

Alarm 112

Anklage: Beruset hjemmehjælper svigtede iltpatient

Kultur

Forfatter Anders Bodelsen er død

Debat

Hvorfor bruger kommunen penge på løberuter i stedet for vores sikkerhed?

Debat

Narko på Frederiksberg – hvor stort er problemet?

Debat

Er Enhedslistens mulige indflydelse virkelig K's eneste våben i valgkampen?

Debat

Konservative bør forholde sig til virkeligheden i daginstitutionerne

Byliv

Ny café åbner på kendt hjørne: Her kan du få en bid af livet på landet

Debat

Kære konservative: Fortæl hvad I vil gøre for borgerne frem for skræmmekampagner

112

Mistænkelig adfærd vakte opsigt: To anholdt for heroin-salg på Frederiksberg

Nyhed

Nyt medie på Frederiksberg ser dagens lys

Kultur

Nu åbner STORM – Danmarks første museum for humor og satire

Annonce