Annonce
Debat

Erhvervslivet har brug for et opgør med kommunens bureaukrati

Nicholai Tandrup (RV), som stiller op ved kv21 mener, at udviklingen på Frederiksberg er uholdbar.

Debat: På bare ét år er Frederiksberg raslet 22 pladser ned på Dansk Industris liste over kommuners erhvervsvenlighed – vi er nu 56 ud af 93 kommuner.

Det bliver vi nødt til at ændre på. For uden erhvervsliv, intet velfærdssamfund. Så enkelt er det. Erhvervslivet og de ansatte i erhvervslivet finansierer vores alle sammens velfærdssamfund.

Udviklingen på Frederiksberg er uholdbar. På én af parametrene i undersøgelsen – sagsbehandling - er vi nummer 78 af 93 kommuner – det går med andre ord for langsomt og er for bureaukratisk på Frederiksberg.

Annonce

Jeg bidrager meget gerne med mine plus 20 års erfaring fra Dansk erhvervsliv – og lytter meget gerne til andres erfaringer og ideer – lad os skabe et Frederiksberg i fremdrift.

Nicholai Tandrup (RV)

Vi skal gøre det bedre. Frederiksberg skal være et samfund, der hylder skabertrang – det bedste sted at starte og drive virksomhed. Det skal være hér, de skarpe og iderige hjerner udvikler idéer og skaber fremtidens vækstvirksomheder. Et sted hvor iværksættermiljøet er i særklasse, fordi kommunen fokuserer og skaber de rigtige rammer.

Vi kan begynde her:

  • Til kamp mod bureaukrati og langsom sagsbehandling. Vi skal spørge virksomhederne, hvilke processer, der giver mest bøvl, og fokusere på at eliminere, simplificere og digitalisere de processer. Sværere er det ikke.
  • Adgang til lokaler - skab stærke iværksættermiljøer på Frederiksberg. Eksempelvis grunden ved Frederiksberg Hospital kan være rammen om et dynamisk iværksættermiljø udviklet i samarbejde med Copenhagen Business School, Københavns Universitet med videre.
  • Adgang til kvalificeret arbejdskraft. Lad os samarbejde med private aktører som fx Meploy og Den Sociale Kapitalfond om at skaffe vores virksomheder den arbejdskraft de har brug for.I det hele taget – lad os prioritere erhvervsvenlighed – det er vigtigt.

Jeg bidrager meget gerne med mine plus 20 års erfaring fra Dansk erhvervsliv – og lytter meget gerne til andres erfaringer og ideer – lad os skabe et Frederiksberg i fremdrift.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børn

Vuggestue lever i støjhelvede: - Vi kan ikke føre en samtale indenfor, selvom dørene er lukkede

Alarm 112

Anklage: Beruset hjemmehjælper svigtede iltpatient

Kultur

Forfatter Anders Bodelsen er død

Debat

Hvorfor bruger kommunen penge på løberuter i stedet for vores sikkerhed?

Debat

Narko på Frederiksberg – hvor stort er problemet?

Debat

Er Enhedslistens mulige indflydelse virkelig K's eneste våben i valgkampen?

Debat

Konservative bør forholde sig til virkeligheden i daginstitutionerne

Byliv

Ny café åbner på kendt hjørne: Her kan du få en bid af livet på landet

Debat

Kære konservative: Fortæl hvad I vil gøre for borgerne frem for skræmmekampagner

112

Mistænkelig adfærd vakte opsigt: To anholdt for heroin-salg på Frederiksberg

Nyhed

Nyt medie på Frederiksberg ser dagens lys

Kultur

Nu åbner STORM – Danmarks første museum for humor og satire

Annonce