Annonce
Kendt på Frederiksberg

Dennis Ritter: Der må ikke sidde noget i baghovedet og gnave, mens jeg laver tour

Dennis Ritter og hunden Cosmo nyder solskinnet foran Landbohøjskolen på Bülowsvej. Foto: Bo Børresen

Færdiggør sætningerne ...

Det, der optager mig mest lige nu, er ... at få styr på en masse både praktisk og arbejdsmæssigt, inden jeg skal af sted til Tour de France. Der er altid en masse, der skal klares, og der ikke være hængepartier, der sidder i baghovedet og gnaver, mens jeg laver tour. Der skal være gjort rent bord. Mails, aftaler, gøremål. Der skal være ryddet op i det hele, for der ingen tid i Frankrig til andet end arbejde.

Jeg kan absolut ikke ... fungere uden kaffe. Det er mit drug, og jeg elsker god kaffe.

Annonce

Hvis jeg blev borgmester, var det første, jeg ville vedtage ... en ordning, der holder byen bedre ren. Frederiksberg er vidunderlig, men ikke når der ligger skidt, skrald og glasskår i gaderne.

Det bedste ved Frederiksberg er ... atmosfæren. Simpelthen. Stemningen på Frederiksberg er unik. Jeg tror på, at folk smiler mere her end i resten af byen.

- Stemningen på Frederiksberg er unik. Jeg tror på, at folk smiler mere her end i resten af byen, lyder vurderingen fra Dennis Ritter. Foto: Bo Børresen

Det menneske jeg beundrer mest, er ... det menneske, der altid behandler andre med respekt. Og det kan være mange. Derfor sætter jeg ikke navn på.

Jeg bliver glad, når ... det er forår, og træerne på byens pladser og gader springer ud. Jeg elsker årstiderne i for eksempel Frederiksberg Have.

Jeg bliver ked af det, når ... bilister kører alt for stærkt på vores gader. Jeg oplever det dagligt, og jeg mener det bør straffes hårdere.

Hvis jeg skulle bagtale mig selv, ville jeg sige ... at jeg er lidt for seriøs og godt kunne tage og give lidt mere slip.

Dennis Ritter

Født 8. september 1972 (48 år)

Har boet på Frederiksberg siden 2002 (med undtagelse af et år på Islands Brygge 2016-17)

Gift med Morten

Studievært på TV 2 News og kommentator på TV 2 Sport

Kommenterer Tour de France på TV 2 for 15. år i træk, når 2021-udgaven begynder på lørdag 26. juni (var desuden reporter på Tour de France 2001-06)

Mit bedste klimaråd er ... at skifte til elbil. Jeg har ikke selv taget skridtet endnu, men det kommer.

I mit køleskab har jeg altid ... vand med brus. Jeg drikker det ustandseligt. Og skummetmælk til mine havregryn.

Det gode liv er, når ... jeg har gode stunder med min mand, vores hund og vores nærmeste. Relationer er det vigtigste i livet.

Jeg trænger til ... en uge i sommerhuset med ren afslapning og gode gåture ved stranden med mand og hund.

Annonce
Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Frederiksberg For abonnenter

Frederiksberg C: H.C. Ørsteds Vej 52 solgt for 7.495.000 kroner

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Træ væltet ned over bil på Frederiksberg

Debat

Er farveskiftet i kommunalbestyrelsen ensbetydende med skattestigninger?

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Byliv

Månedens Buket: - Jannik er verdens bedste voksen

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Byudvikling For abonnenter

13 etagers-bygning skal opføres midt på Frederiksberg: Men første spadestik lader vente på sig

Byliv

Frederiksberg sætter dansk rekord: køber suverænt mest champagne

Frederiksberg For abonnenter

Frederiksberg: Langelands Plads 4 solgt for 8.100.000 kroner

Miljø

En af få: Frederiksberg er ikke med i landsdækkende konkurrence om at fremme mere vild natur

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Byliv

Frederiksberg Hospital under overfladen: Kom med i dybet under hospitalet

Klumme

Bøghs historiske hjørne: Genbrug af stjernearkitektens flotte træbarakker

S-tog står stille

Få forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Annonce