Annonce
Debat

Den manglende retssikkerhed og ubehøvlede borgerdialog kan ikke klares ved hjælp af et kommunikationskursus

'Der er behov for en dybdegående, ekstern undersøgelse, der placerer det politiske og administrative ansvar for at undgå gentagelser', skriver Bitten Vivi Jensen, som mener, at der skal mere end et kommunikationskursus til, for at sikre retssikkerheden og en ordentlig dialog med borgerne i Familieafdelingen. Foto: Bo Børresen

Debat: Jørgen Dalskov skriver i FrederiksbergLIV 6. juli, hvordan han og hustruen fik skældud af kommunens familieafdeling.

Afdelingen er er hårdt presset. Dels er det meste af personalet skiftet ud, og dels er afdelingen i gang med forsøg på oprydning efter Berlingskes afsløringer af ulovlig og umenneskelig sagsbehandling, betegnet som århundredets største forvaltningsskandale.

De konservative og den enlige venstremand ønsker hverken reel oprydning eller at udbetale erstatning til familier, der har fået smadret deres liv.

Annonce

Jeg troede, De Konservative var for retssikkerhed og ikke krænkelse og splittelse af familier samt manglende genoprejsning.

Som tidligere ansat og mangeårig bisidder kender jeg til en usund kultur, der ødelægger i stedet for at hjælpe borgerne på grund af topstyring, kortsigtet kassetænkning og manglende forebyggelse.

Borger og bisidder mødes med mistillid og behandles nærmest som forbrydere, der skal bekæmpes. En hjælpende hånd til at komme videre bliver til et håndkantslag, og mennesker nedbrydes.


Som tidligere ansat og mangeårig bisidder kender jeg til en usund kultur, der ødelægger i stedet for at hjælpe borgerne på grund af topstyring, kortsigtet kassetænkning og manglende forebyggelse.

Bitten Vivi Jensen, whistleblower og kandidat uden for parti til kommunalvalget 2021


De ansatte får ikke lov til at udnytte deres faglighed. Det bliver på sigt dyrt at spare, når regningen, som i familieafdelingen, skal gøres op.

Personalet presses, arbejdsmiljøet er ringe og sygefraværet hører til blandt landets højeste. De ansatte flygter fra en kommune, der flere gange har haft besøg af arbejdstilsynet.

I borgerrådgivers rapport 2020 kan man læse om problemer med manglende helhedsorienteret og uigennemskuelig sagsbehandling, manglende retssikkerhed og manglende partshøring, manglende brugerindflydelse, manglende overholdelse af notatpligt, manglende og korrekt gengivelse af samtaler og meget mere.

Jeg kan oplyse, at borgerrådgiver ikke får fuld aktindsigt i vigtig og afgørende dokumentation, selvom borger har givet fuld aktindsigt.

Der er behov for en dybdegående, ekstern undersøgelse, der placerer det politiske og administrative ansvar for at undgå gentagelser.

Det vil efter min mening automatisk medføre flere tilfredse borgere og ansatte, et bedre arbejdsmiljø, mindre sygefravær og en bedre kommunikation og retssikkerhed, som efter min mening ikke kan klares ved hjælp af et kommunikationskursus.

Annonce
Debat

Skolestart: 37 familieformer er andet end bare ’mor og far’

Frederiksberg

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Ny langøret beboer: Hare har slået sig ned i Lindevangsparken

Byliv

Haps haps: Rullende pizzeria er rykket ind på fornem adresse

Debat

Det er ikke kun bilister, der kører vanvittigt

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Byliv

Isnende lækkerier: Fem issteder på Frederiksberg, som du bør lægge vejen forbi

Byliv

Sådan bruger vi Frederiksberg om sommeren

Byliv

Ny fisk i farvandet: Nu kan du få lækker seafood på Smallegade

Klumme

Fra postnummer til identitet

Kultur

Charlottes drøm om udeservering på Bartof Station er knust: - Det betyder, at vi vil være nødt til at lukke

Klumme

I Frederik VIs kølvand – bådfarten i Frederiksberg Have

Byliv

Nu bliver det lynende hurtigt at lade bilen op på Frederiksberg

Annonce