Annonce
Klumme

Clearingmord på Frederiksberg – Viggo Børsholts gravsten

Viggo Børsholts gravsten. Foto: Nikolaj Bøgh

En stor gravsten på Solbjerg Parkkirkegård vidner om en af besættelsestidens mørkeste kapitler, clearingmordene, som var iværksat af tyskerne som en kraftig optrapning af kampen mod modstandsbevægelsen og indebar, at en fremtrædende dansker skulle myrdes, hver gang modstandsbevægelsens aktioner havde kostet en tysk soldat eller en dansk stikker livet.

Her ligger Viggo Børsholt, som blev skudt ned på C.F. Richs Vej 29. april 1944 af den tyske terrorgruppe Peter-gruppen, men først efter næsten en måneds forløb døde af sine sår.

Børsholt var direktør for Dansk Ingeniørforening, og desuden direktør for virksomheden Dansk Normal-Tid A/S, som udlejede og solgte elektriske ure. Børsholt, som boede på Emmanuel Olsens Vej, var kendt som meget kritisk overfor tyskerne, og Ingeniørforeningen havde vedtaget, at man ikke ønskede nogen form for kontakt med dem.


Mordet på Viggo Børsholt var til gengæld med sikkerhed Gföllers værk, ligesom han også skød guldsmed Palle Skaanstrøm.

Nikolaj Bøgh


Nedskydningen af Børsholt fik dog foreningens formand, kommuneingeniør i Gentofte Valdemar Westergaard, til at møde op hos besættelsesmagtens øverste ledelse for at aflevere en kraftig protest.

Det første clearingmord var mordet på digterpræsten Kaj Munk 4. januar 1944, som også har en relation til gravstedet på Solbjerg Parkkirkegård. Blandt Kaj Munks mordere var nemlig østrigeren Anton Gföller, som muligvis blot kørte bilen, men også kan have været den, der faktisk skød Kaj Munk. Det er aldrig blevet endeligt opklaret.

Mordet på Viggo Børsholt var til gengæld med sikkerhed Gföllers værk, ligesom han også skød guldsmed Palle Skaanstrøm, der også er begravet på Solbjerg Parkkirkegård og en række andre.

Den øverste ansvarlige for clearingmordene var chefen for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark Otto Bovensiepen, og mordet på Børsholt indgik i anklageskriftet mod ham som en del af den store krigsforbryderproces efter befrielsen mod fire ledende nazister - Best, von Hanneken, Pancke og Bovensiepen.

Bovensiepen blev dømt til døden ved byretten, men Østre Landsret ændrede dommen til livsvarigt fængsel. I 1953 blev han efter vesttysk pres løsladt og udvist fra Danmark, hvorefter han ernærede sig som forsikringsmand i Vesttyskland.

Anton Gföller blev aldrig dømt. I mange år mente man, at han blevet dræbt på østfronten, men i virkeligheden nedsatte han sig i al stilhed i Salzburg som vin- og sodavandshandler.

Så sent som i 2007 blev der stillet spørgsmål i Folketinget til justitsministeren om en mulig udlevering af Gföller fra Østrig, men ved den lejlighed blev det afklaret, at han var afgået ved døden i 1980 i Innsbruck.

Børsholts gravsten, som blev rejst af Dansk Ingeniørforening, er udformet af kunstneren Hans Georg Skovgaard, og den bærer teksten ”Uret var hersker i riget. Stormtid gik haardt over Landet. Mørket slog dig, men mindet henter sit lys fra din gerning”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Vi mangler en Christine Swanes Vej

Klumme

N.J. Fjord: Andelsbevægelsens store helt

Annonce