Annonce
Klumme

Byen & Præsten: Frederiksberg by night

Sognepræst Martin Elvstrøm-Vieth. Pr-foto

”Alt kan ske i mørket,” reklamerede biograferne engang. Og på fredag er det ikke meget galt.

Efter et års corona-pause er det nemlig atter blevet tid til Kulturnat. Folk vil her ile fra Frederiksberg Rådhus til KU.BE. De vil trave op ad Frederiksberg bakke, dykke ned i Cisternerne. Vågne løver vil brøle ad deres publikum i ZOO, hemmeligheder vil blive afsløret på Frederiksberg Slot. Og så har jeg kun nævnt noget af det.

Der er en helt særlig stemning på Kulturnatten. En rastløs energi. Alt kan jo ske. Den største attraktion er dog natten selv. Den der kan opleves ikke bare 15. oktober med et Kulturpas, men året rundt i det tidsrum solen giver den at vare. Den begynder ved midnat i klokkerne på Frederiksberg Rådhus - Kingos Vægtersang:

Annonce

”Vor klokke er slagen tolv! Med tunge og mund, af hjertens grund befal dig Gud i vold!”

Som borgere på Frederiksberg forholder vi os mest til vores by i dagslys. Men den har helt sit eget og unikke liv om natten. Der pusles på gader os stræder. Det mindre pæne vover sig frem.

Begiv dig trygt og forsigtigt ud i kulturen på fredag. Men oplev også natten på Frederiksberg en af de andre dage på året.

Martin Elvstrøm-Vieth

Hvis man går sig en morgentur, kan man ikke undgå at lægge mærke til, hvad natten har efterladt sig af pudsigheder. Der står mærkelige ting i parkerne. En sko på en bænk. Slyngler har spraymalet en lang drage rundt i skaterbanen. Og en masse besynderligt andet, der vidner om det liv, vi ikke oplever, fordi de fleste af os går i seng lidt over 23.

Med åbent vindue kan vi dog høre livet derude. Der råbes, der synges. Der snøftes, der grines. Der gås langsomt, hurtigt. Fodformet og højhælet. Ja, der er et tidspunkt midt på natten, hvor Frederiksberg er så øde, at man kan gå midt ude på den brede Frederiksberg Allé, som Mads Mikkelsen og co. gjorde det i Druk.

Ikke at det er lystigt det hele. Der er også noget skræmmende over natten. Urmennesket i os forbinder den stadig med fare. Utryghed. Alt kan jo ske i mørket. Kierkegaard sammenlignede sågar natten med døden.

Helt mørkt bliver det dog ikke på Frederiksberg. Her føder den dagen. Flere steder leges der nemlig kunstnerisk med lyset. Det kommer ikke kun fra oven, men visse steder også fra jorden, og smukt er det ved Flintholm Svømmehal, hvor et blåt lys giver os at se en hel lille dam i den rå beton. Små heller bliver de oplyste steder.

Så begiv dig trygt og forsigtigt ud i kulturen på fredag. Men oplev også natten på Frederiksberg en af de andre dage på året. Der hvor det hele er mindre lige og mere skævt. Den der begynder på rådhuset med Kingos vægtervers klokken tolv og giver os at møde en helt anden og mere skør by – Gud i vold.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Børn

Vuggestue lever i støjhelvede: - Vi kan ikke føre en samtale indenfor, selvom dørene er lukkede

Alarm 112

Anklage: Beruset hjemmehjælper svigtede iltpatient

Kultur

Forfatter Anders Bodelsen er død

Debat

Hvorfor bruger kommunen penge på løberuter i stedet for vores sikkerhed?

Debat

Narko på Frederiksberg – hvor stort er problemet?

Debat

Er Enhedslistens mulige indflydelse virkelig K's eneste våben i valgkampen?

Debat

Konservative bør forholde sig til virkeligheden i daginstitutionerne

Byliv

Ny café åbner på kendt hjørne: Her kan du få en bid af livet på landet

Debat

Kære konservative: Fortæl hvad I vil gøre for borgerne frem for skræmmekampagner

112

Mistænkelig adfærd vakte opsigt: To anholdt for heroin-salg på Frederiksberg

Nyhed

Nyt medie på Frederiksberg ser dagens lys

Kultur

Nu åbner STORM – Danmarks første museum for humor og satire

Annonce