Annonce
Klumme

Byen & Præsten: Et forunderligt hus på Frederiksberg

Sognepræst Vibeke Døssing. Pr-foto

I 1946 flyttede Grethe Carlsen ind på Falkonergården sammen med sin mand Gerhard og deres to sønner. Krigen havde været hård ved familien.

Gerhard fik polio, Grethes søster Karen blev taget af Gestapo og sad i Shellhuset, og Grethes far, købmanden i Frederikshavn, døde. Men nu var det efterkrigstid og tid til nye begyndelser.

De to sønner fik en lillesøster og Gerhard, der var ingeniør på Kommunen, fik lov at flytte ind i Frederiksberg Kommunes tjenestebolig Falkonergården, det gamle hus, som måske stammede helt tilbage fra 1670'erne. Grethe boede i det hus til sin død i maj 2017.

Annonce

Et hus, som stod forunderligt intakt siden sin opførelse. Op igennem århundrederne havde menneskene passet på det, man havde lagt til og forbedret men ikke grundlæggende ændret.

Vægge var ikke revet ned for at åbne op, køkkenet ikke underlagt skiftende luner. Komfuret stod, hvor brændekomfuret tidligere stod og før da ildstedet. Snedkerskabene i massivt træ var til gavn for mennesker i generationer. Vindueshasper og skodder var over 200 år gamle.

Grethe var i sandhed en rig kvinde.

Vibeke Døssing

Da Grethe og familien flyttede ind, var der én kakkelovn. Om vinteren, når børnene skulle sove, blev dynerne lagt ved kakkelovnen, man lagde sig i sin seng i det isnende kolde værelse ovenpå, og over sig fik man en tung varm dyne. I stuen hang den gamle polske kirkelysekrone. Hvordan den var endt på Falkonergården vidste vist ingen. Men smukt hang den.

Pengene var ikke store. Maden skulle strække langt. Årstidens grøntsager og rugbrød på bordet til hvert måltid. Det var ikke kødet, man spiste sig mæt i, men kartofler, brød og grønt. En ugentlig grøddag og fiskedag, et par enkelte stykker kød var rigeligt til næste dags mad af rester.

Tøj blev lappet og syet om og genbrugt. Selvfølgelig. Grethe var totalt moderne. Hvad der var en selvfølge for hende, gør de unge i dag, går i genbrugstøj, spiser lidt om overhovedet noget kød, er bevidste om, at jorden ikke har uanede mængder af ressourcer.

Jeg ser en smuk ydmyghed hos jer, og at de dyder, som Grethe og hendes generation levede efter, også er jeres. Man taler så meget om vækst i dag, at vi skal blive stadig rigere og forbruge stadig mere, men hvorfor? Hvad er det for en rigdom, der efterstræbes?

I havestuen på Falkonergården stod Grethes bogreoler. Dem var der mange af, og de var tæt pakkede. Bøgerne var ordnet efter lande og derefter alfabetisk. Engelsk litteratur, italiensk, spansk. Der var 1. udgaver af Thomas Mann og Tove Ditlevsen, der var Gogols Kappen.

Hendes reoler fortæller om en kvinde med indsigt og udsyn. Hvis nu man havde spurgt den kvinde: Hvad er rigdom? Så tror jeg, hun ville pege på sine bøger, på kålen på køkkenbordet, platantræet og skumringstimen og selvfølgelig sin familie, og så ville hun være stolt over, at hendes søster Karen var en af dem, som dengang aktivt kæmpede for sine jødiske landsmænds liv.

Grethe var i sandhed en rig kvinde.

Annonce
Narko

Pakkeshop på Frederiksberg fungerede som narko-bule - kilovis af stoffer blev sendt til udlandet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Politik

Overblik: Så er formandsposterne fordelt

Politik

Aggesen raser over Vindfeldt: Vi er blevet mødt af lukkede døre og hold kæft-bolsjer

Byliv

Månedens Buket: Nabila forkæler sine naboer med hjemmelavet mad og masser af omsorg

Byliv

Dagens låge: FrederiksbergLIV's julekalender

Dan-Bunkerings advokat: Gætværk om brændstof kom til Syrien

Gratis koncert til alle

Dårlige corona-nyheder, men sådan må det være: Ikke flere publikummer til Hjalmer-koncert torsdag

Samfund

Vindfeldt om svigt på handicapområdet: - Det skal være lettere at få hjælp på Frederiksberg

Byudvikling

Søndermarkskolen får ny gymnastiksal - og den er ikke som de andre

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

90 års fødselsdag

Se med på torsdag på frederiksbergLIV.dk: Lokale musikere varmer op for Hjalmer

Debat

Valganalyse: Chefredaktøren tager helt fejl

Debat

S: Farten skal ned på Frederiksberg!

Annonce