Annonce
Byliv

Borgere på Frederiksberg: Salg af narko er et udbredt problem i byen

Blandt andet i Lindevangsparken har der gennem flere år været - og er der stadig - problemer med salg af narkotika. Københavns Politi oplyser, at de er opmærksomme på det. Foto: Bo Børresen
Det hører langt fra til sjældenhederne, at borgere er vidner til salg af narkotika på Frederiksberg. Politiet forsikrer, at bekæmpelse af narkosalg har høj prioritet.

Det foregår i svømmehalskvarteret, i området ved Domus Vista, på Finsensvej, i Lindevangsparken, på Solbjerg Parkkirkegård og på Betty Nansens Allé.

Det fortæller borgere til FrederiksbergLIV efter vores seneste artikel om emnet, hvor det fremgik, at unge mænd sælger narko foran McDonald's på Falkoner Allé.

Handel med narkotika finder sted på både Ydre og Indre Frederiksberg, og borgere, som FrederiksbergLIV har været i kontakt med, giver udtryk for, at Københavns Politi ikke prioriterer salg af narkotika.

Annonce

- Jeg har talt med politiet om problemet både i 2019 og i 2020, men de har ikke tænkt sig at gøre noget, skriver en borger til FrederiksbergLIV.

Alvorlig kriminalitet

Politikommissær Michael Krogslund-Nielsen, der er leder af nærpolitiet på Frederiksberg, oplyser, at handel med narkotika er højt prioriteret.

- Jeg er ked af, hvis nogle borgere har fået indtryk af, at vi ikke prioriterer salg af narkotika. Det er en alvorlig og utryghedsskabende form for kriminalitet, som vi har en løbende indsats mod, og i nærpolitiet følger vi det op, hvis vi får anmeldelser om, at der foregår handel med narkotika, siger politikommissæren.

Han uddyber, at Københavns Politi generelt har en stor indsats mod og løbende efterforskning af organiseret handel med narkotika, og at det også omfatter også den handel, der foregår på Frederiksberg.

Jeg er ked af, hvis nogle borgere har fået indtryk af, at vi ikke prioriterer salg af narkotika. Det er en alvorlig og utryghedsskabende form for kriminalitet, som vi har en løbende indsats mod.

Michael Krogslund-Nielsen, politikommissær og leder af nærpolitiet på Frederiksberg

- I nærpolitiet holder vi løbende øje og fører tilsyn med de steder, hvor vi har erfaring med, at der handles med stoffer, og får vi anmeldelser, følger vi op og undersøger det nærmere. Eksempelvis havde vi forleden en indsats, hvor vi i civil førte tilsyn på et sted, som vi havde fået anmeldelser om. Her blev en 18-årig ung mand fra Amager sigtet for besiddelse af hash, siger Michael Krogslund-Nielsen.

Han råder borgere til at ringe til politiets servicecenter på 1-1-4, hvis man ser, at der foregår handel med narkotika.

- Hvis man mere har en mistanke eller observerer mistænkelig adfærd i et område, kan man også kontakte Din Betjent på Frederiksberg på telefonnummer 51 68 57 91.










Annonce
Alarm 112

Politichef: Stor sexafpresningssag blev efterforsket for dårligt

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mistænkelig adfærd vakte opsigt: To anholdt for heroin-salg på Frederiksberg

Alarm 112

Anklage: Beruset hjemmehjælper svigtede iltpatient

112

Mindreårig affyrede skud i Solbjerg Have

Byliv

Borgere på Frederiksberg: Salg af narko er et udbredt problem i byen

Danmark

Sankthansbål risikerer at blive aflyst: Beredskabet planlægger pressemøde

Annonce