Annonce
Byliv

Beboer godt træt af graffiti: - Genboen er skyld i et stigende graffitiproblem hos os

Preben Lund fra Grundtvigs Sidevej er træt af at skulle kigge på graffitien på bygningen overfor, som han mener er skyld i et stigende graffitiproblem på vejen. - Tidligere havde vi aldrig graffiti, siger han. Foto: Julie Stougaard
I mere end et år har beboerne på Grundtvigs Sidevej 5 haft udsigt til graffiti på ejendommen overfor, og mere er løbende kommet til. Ejeren af ejendommen har tidligere lovet at fjerne det, men indtil videre er intet sket.

- Det er jo ikke kunst, det er bare hærværk, siger Preben Lund og slår ud med armen mod rulleporten, som er prydet med ord som 'free', 'fuck' og 'luder'.

Han bor på Grundtvigs Sidevej, lige overfor et kollegie, som kom til for nogle år siden. Og mens beboerne i gaden var lidt spændte på at skulle dele vej med en masse - måske festglade - studerende, har det vist sig at være en hel anden problematik, de står over for nu. De studerende er på ingen måde til gene - til gengæld bliver ejendommen, de bor i, og ikke mindst porten ind til cykelparkeringen, brugt som lærred af graffitimalere.

Og det største problem er, at når først graffitien er der, kommer mere til, forklarer Preben Lund.

Annonce

- Tidligere havde vi aldrig graffiti, men genboen er skyld i et stigende graffitiproblem hos os. Vi fjerner det, der kommer på vores egen ejendom, men det fortsætter med at komme, når der fortsat er graffiti overfor, siger han.

Ejeren beklager

Han har flere gange været i kontakt med ejeren af ejendommen, GSV 4-8 ApS, der huser kollegiet, og i sommeren 2020 lød udmeldingen, at man ville få fjernet graffitien. Men intet er sket.

Graffitien er både på murene og på rulleporten ind til kollegiets cykelparkering. Foto: Julie Stougaard

FrederiksbergLIV har kontaktet direktøren for GSV 4-8 ApS, Knud Jørgensen, som oplyser, at de siden opførelsen af kollegiebygningen har haft meget store problemer med graffiti og med utilpassede børn og unge, der tidligere tog ophold på ejendommens parkeringsareal.

- Det var af den årsag, at vi opsatte en rulleport for at holde uvedkommende bort. Nu maler de så også på porten, skriver Knud Jørgensen i en mail.

Af forskellige årsager har vi ikke reageret hurtigt nok på graffitiproblemet, hvilket vi beklager.

Knud Jørgensen, direktør for GSV 4-8 ApS

Til spørgsmålet om hvorfor der i mere end et år ikke er blevet gjort noget ved graffitien som lovet, svarer Knud Jørgensen.

- Af forskellige årsager har vi ikke reageret hurtigt nok på graffitiproblemet, hvilket vi beklager. Jeg er i fuld gang med at indgå en aftale om afrensning med et firma, der hedder Hydroclean, som i øvrigt anbefales af Frederiksberg Kommune, skriver direktøren og tilføjer, at de også er opmærksomme på, at der er kommet graffiti på naboejendommen, Grundtvigsvej 16, som også ligger også i deres regi.

- Her har jeg bestilt maler for at få malet graffitien over, lyder det fra Knud Jørgensen.

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Frederiksberg

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sundhed

Det var ikke længe: PCR-testcenter flytter efter en uge

Byudvikling

Helle, Bodil og Lis: Otte pladser på Frederiksberg opkaldes efter markante kvinder

Debat

- Jeg har oplevet, at der er blevet sagt undskyld, hvis debatten er blevet for hed

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Debat

Kaotiske trafikale forhold på Thorvaldsensvej

Sundhed

Seksuel sundhed: Nyt tilbud opsøger unge på Frederiksberg

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Byliv

Takeaway-bude ignorerer standsning forbudt-skilt: - De slår praktisk talt lejr på Sylows Allé

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Debat

Vil have data om hastighedsgrænser på bordet: - Det går ikke med mavefornemmelser

Kendt på Frederiksberg

Henrik Prip: Der er en særlig ø-stemning på Frederiksberg

Debat

Giv os et kunstnerisk campus på Hospitalsgrunden

Annonce