Annonce
Debat

Anonym rusmiddelbehandling skal forsat kunne tilbydes borgere på Frederiksberg

- Man skal huske, at når en person med et misbrugsproblem har brug for hjælp, så handler det om tillid og om hurtig indsats, skriver Lotte Kofoed (SF). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Læserbrev: På Peter Bangs Vej ligger Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC). Et center, der vejleder, rådgiver og behandler borgere med blandt andet stof- og alkoholmisbrug, og lige nu kan denne behandling foregå anonymt, når en borger opsøger FKRC. Netop anonymiteten er afgørende for mange, der søger hjælp, men nu foreslås det fra forvaltningens side, at sætte denne anonymitet over styr.

Man ønsker en helhedsorienteret indsats, hvor borgerne skal forbi kommunen og visiteres til forløb ved kommunens sagsbehandlere, selvom det dygtige personale på rusmiddelcenteret har den største faglighed til at vurdere borgernes behov. Dermed er det grundet journalisering ikke længere muligt at have forløbne anonyme, og borgerne vil opleve større "klientgørelse" end hidtil, selvom 85 procent af de henvendelser, man får, er fra borgere, der ikke har sager andre steder i kommunen.

Lignende modeller er afprøvet i andre byer, som eksempelvis i København, uden succes, man er gået tilbage til det system vi kender fra Frederiksberg i dag. Men alligevel ønsker man at ændre systemet på Frederiksberg. Hvorfor skulle vi gøre noget, vi ved ikke virker?

Annonce


I SF er vi bange for, at denne omorganisering vil føre til færre borgere, der får behandling i tide.

Lotte Kofoed


Man skal huske, at når en person med et misbrugsproblem har brug for hjælp, så handler det om tillid og om hurtig indsats. Hvis en borger med misbrug skal ned på "Kommunen" for at blive visiteret til et råd- og vejledningsforløb, så må jeg sige til de ansvarlige, at jeg er bange for, at det i mange tilfælde ikke kommer til at ske og vejledningen kan ende med at blive overfladisk og forløbne dyrere for kommunen. FKRC er lige nu "omkosningseffektivt" sammenlignet med andre kommuners tilbud.

I SF er vi bange for, at denne omorganisering vil føre til færre borgere, der får behandling i tide og ikke mindst, at vores dygtige og fagligt specialiserede medarbejdere vil søge væk. Vi opfordrer på det kraftigste socialudvalget til at stoppe tankerne om denne omorganisering hurtigst muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

S: Nu skal børnehavealderen hæves

Alarm 112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Annonce