Annonce
Klumme

N.J. Fjord: Andelsbevægelsens store helt

N.J. Fjords statue. Foto: Nikolaj Bøgh

På Rolighedsvej finder man den meget markante statue af N.J. Fjord, som var en af de store pionerer inden for dansk mejeribrug og en afgørende person i udviklingen af den danske andelsbevægelse.

Hans far var lærer og gårdejer på Holmsland ved Ringkøbing Fjord og en markant person på egnen. Sønnen var mere interesseret i det boglige og begyndte tidligt at undervise. Han blev uddannet lærer fra Lyngby Seminarium ved Grenå, men begyndte efter nogle år at studere ved Polyteknisk Læreanstalt i København (i dag DTU).

Endnu før han var helt færdig med studierne, blev han ansat som docent i fysik og meteorologi, senere også i matematik ved Landbohøjskolen. Han var en dygtig lærer, men først og fremmest blev det landbrugsforskningen, han for alvor kom til at markere sig indenfor, at det var i realiteten ham, som grundlagde landbrugets forsøgsvirksomhed i Danmark.

Annonce


Det var navnlig brugen af centrifugen og en metode til bestemmelse af mælkens fedtindhold, som var Fjords store bidrag.

Nikolaj Bøgh


Hans store evne var at samarbejde med landmændene om de praktiske problemer, de stod med, og udvikle løsninger, som var forståelige og anvendelige for dem. Efterhånden blev landbrugets forsøgsvirksomhed hans dominerende arbejdsområde, og i 1883 stod han bag dannelsen af Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, som han blev forstander for.

Laboratoriet var en del af Landbohøjskolen, men havde sin egen ledelse. Senere blev det en del af Aarhus Universitet og flyttede til Foulum i Jylland. Blandt de områder, Fjord forskede i, var navnlig en række emner af stor betydning for dansk mejeribrug, som i den periode stod midt i en meget stor udvikling fra gårdproduktion til fælles mejeridrift, som efterhånden dannede baggrund for en stor standardisering af produktionen og en omfattende eksport af danske mejeriprodukter.

Det var navnlig brugen af centrifugen og en metode til bestemmelse af mælkens fedtindhold, som var Fjords store bidrag, og som spillede en stor rolle for udviklingen af andelsbevægelsen inden for mejeribruget.

Fjord blev i disse år en kendt og beundret skikkelse i dansk landbrug, og statuen af ham er, som der står på soklen, rejst ”som tak for store fortjenester af Danmarks mejeri og landbrug” i 1892.

Ved siden af landbrugsforskningen spillede Fjord lokalt en stor rolle for udbygningen af skolevæsenet på Frederiksberg, efterhånden som byen voksede. Statuen er udført af billedhuggeren Aksel Hansen, som har udført mange værker på Frederiksberg.

I løbet af nogle år skal den formentlig flyttes til en ny placering, da Fjords gamle Landøkonomisk Forsøgslaboratorium i fremtiden skal huse den franske skole, som skal flytte hertil fra deres nuværende bygninger ved Værnedamsvej, og herefter vil den gamle landbrugspioner nok virke lidt fejlplaceret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kvinde får konfiskeret bil, selvom det var hendes kæreste, der kørte vanvidskørsel i den  

Annonce