Annonce
Debat

Åbent brev til trafik- og miljøudvalget: Det skal være fordelagtigt at være delebilist

Medlemmer af LetsGo må ofte cirkulere rundt i lang tid for at finde en ledig p-plads. Foto: Christian Lindgren

Debat: Det tidligere konservative flertal på Frederiksberg har en stor del af ansvaret for at vores kommune er ved at sande til i biler med øget forurening, biltrængsel og parkeringsproblemer til følge. Flertallet havde ingen videre vilje til med politiske tiltag at begrænse den voksende bilpark.

Som bestyrelsesmedlem i en delebilsordning, LetsGo, råber jeg hermed det nye trafik- og miljøudvalg op for et langt tættere samarbejde om at gøre delebiler mere attraktive for Frederiksberg-borgere.

LetsGo er en medlemsbaseret delebilsordning, hvor bilen har egen parkeringsplads og bookes på nettet. For de fleste familier er delebilen kun et reelt alternativ til privatbilen, hvis man kan være sikker på at have sin bil til den tid og sted, man skal bruge den.

Annonce

Det er en ond cirkel, der kun kan brydes gennem politiske tiltag.

Tone Høybye, medlem af bestyrelsen i LetsGo's medlemsforening

Udfordringerne for vores medlemmer er, at det desværre sker alt for ofte, at privatbilister parkerer ulovligt på delebilspladserne, mens LetsGo-bilen er ude at køre. Så må medlemmet cirkulere rundt i lang tid for at lede efter en tilfældig ledig parkeringsplads - ofte langt fra bilens plads. Fordelen ved en delebil er væk.

Det er en ond cirkel, der kun kan brydes gennem politiske tiltag. For eksempel skal bøden for at snuppe en delebilsplads være meget højere. Og det skal være muligt som delebilist at anmelde privatbilen. I Københavns Kommune kan man give et praj, hvorefter en parkeringsvagt hurtigt finder hen til bilen. Dette findes ikke i Frederiksberg Kommunes 'Giv et praj'-ordning.

Det nye trafik- og miljøudvalg opfordres hermed til at være langt mere proaktiv i udbredelsen af delebilismen. Det skal være virkelig fordelagtigt at være delebilist, hvis vi skal have flere til at udskifte privatbilen med en delebil.

Der skal politiske tiltag til, og her stiller LetsGo gerne sin mangeårige ekspertise og erfaring til rådighed.

Annonce
Ups

Forældre skulle aflevere børn i skole: Da de kom frem, ventede politiet

Frederiksberg For abonnenter

Frederiksberg C: H.C. Ørsteds Vej 52 solgt for 7.495.000 kroner

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Træ væltet ned over bil på Frederiksberg

Debat

Er farveskiftet i kommunalbestyrelsen ensbetydende med skattestigninger?

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Byliv

Månedens Buket: - Jannik er verdens bedste voksen

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Byudvikling For abonnenter

13 etagers-bygning skal opføres midt på Frederiksberg: Men første spadestik lader vente på sig

Byliv

Frederiksberg sætter dansk rekord: køber suverænt mest champagne

Frederiksberg For abonnenter

Frederiksberg: Langelands Plads 4 solgt for 8.100.000 kroner

Miljø

En af få: Frederiksberg er ikke med i landsdækkende konkurrence om at fremme mere vild natur

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Byliv

Frederiksberg Hospital under overfladen: Kom med i dybet under hospitalet

Klumme

Bøghs historiske hjørne: Genbrug af stjernearkitektens flotte træbarakker

S-tog står stille

Få forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Annonce