Denne artikel er sponsoreret af waoo.dk
Når vi andre sidder i sofaen foran fjernsynet om aftenen, sidder den dobbelte Danmarksmester i langflyvning for brevduer, Karsten Larsen i sin have i Voerså. Han nyder synet af sine han-duer, som tager dagens sidste flyvning:
- Duerne strækker vingerne på skift dagen igennem, og bliver efterfølgende lukket ind i dueslagene, hvor de bliver godt tanket op på mad og vand. Hannerne får dagens sidste flyvetur, mens min kone nusser rundt i haven, og jeg sidder og nyder synet af, at de bevæger sig rundt i friheden. Så får de endnu en omgang mad og vand i dueslagene, og så siger jeg godnat til dem, og de går til ro, siger Karsten Larsen, som i år kan fejre 40 års jubilæum inden for flyvning med brevduer.
Flyver på kærlighed og kildevand
- Inden duerne skal køres til konkurrence, åbner jeg lemmen mellem hannerne og hunnerne. Duer er partnere for livet, så de ved nøjagtigt, hvilken rede de skal hoppe ned i. Når de har fået hilst på deres livspartnere, bliver de sat i transportkasser og afhentet af en fragtmand, der kører dem til konkurrence. Så er de helt fyldt op af kærlighed og incitament til at flyve hurtigt hjem, når starten går for konkurrencen, siger Karsten Larsen og understreger, at duerne er nogle særligt kloge og tillidsfulde dyr:
- Duerne skal have lidt ekstra godt og flere kalorier, nu hvor de skal flyve langt i weekenden. De får masser af afskallede solsikkefrø og jordnødder, og så skal der fyldes væske på dem. Lørdag skal vi flyve fra Hildersheim i Tyskland til Voerså, og normalt går de ned og drikker undervejs. Men alt er udtørret for tiden i varmen, så jeg fylder ekstra godt på dem, og så håber jeg, at de finder noget vand, selvom det bliver svært i den her varme, fortæller Karsten Larsen.
Tæt tracking af brevduerne
Brevduesporten er de senere årtier blevet delvist digitaliseret. For i dag er der mulighed for at tracke duerne på hele deres lange færd fra mere sydlige himmelstrøg. Det gør Karsten Larsen via gps-teknologi, satellitopdateringer og en stærk, hurtig fibernet-forbindelse. Selvom han altså kan følge duerne tæt undervejs, så venter han stadig i spænding på, at de kommer godt hjem fra turen. For han er på fjerde årti glad for sine smukke duer, der er Danmarks bedste:
- De giver mig så meget. Når de er ude, flyver de mig i møde, når jeg kommer fra arbejde, og jeg kan kalde dem til mig, når jeg fløjter. Jeg har en rigtig sød og dejlig kone i Annette, men duerne er der først, når jeg kommer hjem. Og så er der altså ikke helt den samme reaktion fra Annette, når jeg fløjter, siger Karsten Larsen med et grin og runder af:
- Duerne vil altid have stor betydning i mit liv. De er de mest fascinerende, hårdføre og tillidsfulde dyr, og jeg kan ikke rigtigt forestille mig at være dem foruden. Men nu har jeg jo også de allerbedste duer i landet.
Annoncørbetalt indhold.
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.