Gå til indhold
PR-foto credit
Annoncørbetalt indhold

Skrædder og Renseri på Frederiksberg lapper og renser ikke kun tøj, men også kilmafodspor

Denne artikel er sponsoreret af FRB Skrædder ApS

Det lyder måske gammeldags. At gå til skrædder. Men det er præcis, hvad flere og flere frederiksbergere nu gør – og det kan blive en vigtig brik i kampen mod et voksende klimaproblem. Hos FRB Skrædder & Renseri på Frederiksberg oplever man en spirende interesse for at få repareret, tilpasset og renset det tøj, der før bare blev smidt ud. "Folk begynder at opdage, at det ikke bare er godt for pengepungen, men også for planeten", fortæller butiksejer Fatih Basoda, mens han hænger et jakkesæt op i de højtplacerede tøjstativer i det kompakte skrædderi og renseri på H.C. Ørsteds Vej 8.

Og det er der god grund til. Ifølge Miljøstyrelsen bliver to tredjedele af danskernes tekstilaffald stadig brændt eller deponeret. Det svarer til tusindvis af ton ressourcer, der går op i røg – bogstaveligt talt.

Klimabelastning i lynlåslængde

Vi danskere køber i gennemsnit over 10 kg tøj om året, men bruger kun 0,1 % af tøjbudgettet på reparationer. Det svarer til omkring 16 kroner om året per husstand.

– Det er jo tankevækkende, når vi ved, hvor stort klimaaftryk tøjindustrien efterlader. Tøj er blevet for billigt til, at vi gider tage os af det, siger Else Skjold, ekspert i bæredygtig mode.

Og prisen for at reparere? Hos FRB Skrædder & Rens kan en lynlås skiftes for 250 kroner. Et hul i bukserne lappes fra 150 kroner. "Vi har en kunde, der siger, vi er hans tøjlæge" siger Fatih og tilføjer med et smil.

Glem 'brug og smid væk' – genopdag 'brug og behold'

Hos FRB Skrædder & Rens mærker de især interesse fra unge voksne og ældre kunder – for hvem enten miljøet eller minderne i tøjet betyder noget.

– "Vi fik indleveret en brudekjole fra 1978, som datteren nu skulle giftes i. Den blev syet om og fik nyt liv. Den slags opgaver er noget helt særligt", fortæller syerske Tonya bag symaskinen.

Ifølge den danske casesamling om cirkulære tekstilinitiativer er det netop ved at forlænge levetiden og reparation, at vi kan mindske behovet for ny produktion og samtidig understøtte lokale virksomheder.

FRB Skrædder & Rens tilbyder derfor ikke kun almindelig syning, men også rens af vintage- og arvetøj, samt større reparationer af læder og pels. Og de arbejder løbende på at oplyse kunderne om fordelene.

En skrædder for fremtiden

Men kan skræddere virkelig gøre en forskel i klimaregnskabet?

– Absolut, siger Fatih. – Hvis bare 10 % flere fik repareret deres tøj fremfor at købe nyt, ville det have en kæmpe effekt. Ikke bare på CO2, men også på vandforbrug og affald.

Fremtiden for branchen? FRB Skrædder & Rens ser håb i uddannelse. "Man kan tage en uddannelse som beklædningshåndværker, hvor man specialiserer sig inden for design af tøj. Og det er fair, hvis man brænder for det. Men er man som skrædder, syerske eller tøjdesigner interesseret i ens samt planetens fremtid er tøjreparation vejen frem" hvor Fatih til sidst tilføjer - "Skæddere, der kan reparere tøj, er en race, der er ved at uddø. Det er ikke hver dag, at der er folk, som vil få syet kjoler og jakkesæt fra bunden. Folk kommer med mest deres ødelagte lynlåse, revner i deres jeans og pletter på deres skjorter til vores skrædderi og renseri på Frederiksberg. Det lyder måske kedeligt for en nyuddannet beklædningshåndærker, der drømmer om at se deres mesterværk på en catwalk, men det er en oplagt mulighed, hvis man vil leve af det og lade planeten leve videre"

– Det ville også give mening med momsfradrag eller støtte til reparationer – ligesom man har gjort i Sverige, nævner Fatih. "Det ville hjælpe både klimaet og os lokale håndværkere".

For i butikken på Frederiksberg bliver det mere og mere tydeligt: Vi har brug for at tænke mindre som forbrugere – og mere som forvaltere.

– Det mest bæredygtige tøj er det, du allerede ejer, siger Fatih. – Vi hjælper dig bare med at få det til at passe og skinne.

Giv dit tøj et nyt look – og giv klimaet en pause

Er der hul i yndlingsjeansene, lynlåsen der driller, eller en jakke der er krøllet og sbanvset? Så kom forbi FRB Skrædder & Rens på Frederiksberg og får dit tøj renset og repararet – hurtigt, nænsomt og til priser, der giver mening.

Adresse: H.C. Ørsteds Vej 8, 1879 Frederiksberg
Telefon: +45 3040 4757
E-mail: info@frbskraedder.dk
Hjemmeside: frbskraedder.dk

Drop engangsforbrug – få dit tøj til at holde. Vi hjælper dig med det første sting.

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.