Denne artikel er sponsoreret af DANSK TRÆGULV
Synes du også, at sildebensparket måske er en af de smukkeste typer af gulve, man kan finde? Sildebensparket er en klassisk løsning, hvor gulvbrædderne alle nærmest fletter sig ind i hinanden. Men der kan stadig være stor forskel på de enkelte typer af sildebensparket. Her har både størrelsen af brædderne noget at sige – det mindste parketgulv er nærmest blot små stave, mens andre har noget større brædder.
Træsorten er også noget, der kan spille ind. I har naturligvis frit valg på, hvilken sort af træ, I godt kunne tænke jer til jeres gulv, men noget af det, der blandt andet kan spille ind, er træets hårdhed. Jo blødere træet er, jo større er risikoen også for, at der opstår hak eller skader i gulvet, som kan undgås lidt nemmere med et hårdere gulv – men det hænger naturligvis også sammen med prisen.
Træets nuance har også noget at sige. Et mørkt gulv kan skabe en fantastisk stemning i et rum og en følelse af hygge – og vælger I at skabe noget kontrast med lysere møbler, et lyst tæppe eller lignende, kommer I altså rigtig langt. I mindre rum kan det til gengæld føles omklamrende, og her kan et lyst gulv skabe en mere rummelig og lys fornemmelse.
Det rå look eller noget helt klassisk?
Det er i dag mere og mere populært at gå med et look, der er lidt mere råt. Men hvordan skaber man det? En oplagt mulighed er blandt andet at kigge på, om brædderne kan fås som store plankegulve med knaster. Når man vælger gulv, kan man blandt andet også få indflydelse på klassen af gulve, og det har netop noget at gøre med, hvor fint træet er – hvor et fint træ nærmest er sorteret for knaster, mens det mere naturlige kan have store og forskellige knaster.
Mens trægulvet uden knaster skaber et ensartet udtryk i hjemmet og er nemt at indrette efter, fordi det ikke står ud som noget individuelt, kan plankegulvet med groft træ og mange knaster gøre noget helt andet for rummet. Her skabes noget organisk og dynamisk, og de enkelte brædder får noget mere sjæl.
Det er helt op til jer at finde den træsort og type af gulv, I godt kunne tænke jer – så kan I få leveret gulvet lige til døren. I kan også vælge at få det monteret af leverandørens samarbejdende montør, så I ikke selv skal til at stå for den del.
Denne artikel er sponsoreret af DANSK TRÆGULV
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.