Shockwave-behandling – hvad er det egentlig, og hvad bruges det til?

Denne artikel er sponsoreret af MS Insight 

“Shockwave” er et samleord for behandlinger, hvor man bruger målrettede trykbølger (akustiske bølger) til at påvirke væv i kroppen. Det kan lyde voldsomt, men i praksis dækker shockwave over ret forskellige teknikker med forskellige formål: Nogle typer bruges til at knuse sten i urinvejene, mens andre bruges til at stimulere heling i sener og fascia. Der findes også lavintensiv shockwave, som undersøges og anvendes ved blandt andet erektil dysfunktion (impotens).

Fællesnævneren er, at bølgerne sendes ind i kroppen udefra via et apparat, som placeres mod huden – der skal altså ikke opereres. I mange tilfælde gives behandlingen i et forløb med flere sessioner, mens andre anvendelser typisk er en enkelt procedure.

Shockwave og impotens – hvorfor bliver det nævnt i samme sætning?

Når man taler shockwave i forbindelse med impotens, handler det typisk om lavintensiv extracorporeal shockwave therapy (ofte forkortet LI-ESWT). Ideen er, at lavintensive bølger kan stimulere blodgennemstrømning og vævsrespons i området, og dermed hjælpe nogle mænd – især hvor problemet hænger sammen med blodkar og cirkulation.

Evidensen er under udvikling – men god. Ifølge Michael Strøm, international foredragsholder og ekspert i shockwave behandling til peyronies og rejsningsproblemer, hjælper han mænd med en succesrate på 90 % til mindre krumning og øget seksuel funktion.

Hvad bruges shockwave-behandling til?

1) Nyresten og sten i urinvejene (ESWL)

ESWL er en veletableret behandling til udvalgte sten. Patientinformation fra BAUS nævner, at det er en lavrisiko og non-invasiv måde at behandle sten i nyre eller urinleder på, men også at nogle sten kan være for hårde til at knuses effektivt – selv efter gentagelse.

2) Hælsmerter og plantar fasciopati (ESWT)

Shockwave bruges ofte ved plantar fasciitis/fasciopati, især hvis man ikke har haft tilstrækkelig effekt af mere konservative tiltag. NICE har patientrettet materiale om shockwave ved kronisk plantar fasciitis og beskriver, at behandlingen kan bruges i NHS-regi til denne tilstand.

3) Seneproblemer og overbelastningsskader

ESWT nævnes ofte ved tendinopatier som:

akillessenetendinopati

tennisalbue (lateral epicondylitis)

skuldersmerter, herunder visse senetilstande

andre overbelastningsrelaterede smerter i bevægeapparatet

4) Erektil dysfunktion (lavintensiv shockwave)

Som nævnt tidligere er det primært lavintensiv shockwave, der bruges/undersøges ved ED. Nogle nyere studier og opsummeringer peger på forbedringer i erektil funktion hos en del patienter.

Hvordan foregår en typisk shockwave-behandling?

Det afhænger af området, men for ESWT til bevægeapparatet er et typisk forløb:

gel på huden

et håndholdt “hoved” placeres på området

man mærker tryk, “banken” eller ubehag i takt med impulserne

sessionen varer ofte kort tid, og man går hjem samme dag

Nogle steder beskrives det som en minimalt invasiv behandling, hvor man kan tage hjem samme dag, og hvor forløbet ofte består af flere sessioner.

Hvem er shockwave ikke for?

Kontraindikationer afhænger af typen og området, men generelt vil man ofte være ekstra forsigtig ved fx:

blødningsforstyrrelser eller visse blodfortyndende behandlinger

aktiv infektion i området

graviditet (for visse indikationsområder)

specifikke lokale forhold, som behandleren vurderer

Det er netop derfor, seriøse udbydere typisk laver en forundersøgelse og forventningsafstemning, før man går i gang.

Hvad er en realistisk forventning?

Shockwave er ikke “magisk”. Det kan være et effektivt værktøj i nogle forløb, især når det bruges rigtigt og kombineres med andre relevante tiltag (fx øvelser/rehab ved seneproblemer). Samtidig er det vigtigt at forstå, at:

ikke alle diagnoser reagerer ens

ikke alle patienter responderer ens

der kan være behov for tid før man mærker effekt

nogle områder har mere varieret evidens og praksis end klassiske anvendelser som stenbehandling

Denne artikel er sponsoreret af MS Insight