Denne artikel er sponsoreret af Bondora
Det handler ikke kun om at finde frem til den laveste rente, når du skal optage et lån i 2026. Hvis du tilmed bor på Frederiksberg, har ting som boligpriserne og leveomkostninger naturligvis også betydning for din økonomi, og den generelle økonomi er da også præget af udsving i renter og strammere kreditvurderinger.
Uanset hvilket lån du overvejer, skal du altid sætte dig godt og grundigt ind i lånemulighederne på markedet, så du kan være sikker på at vælge den rigtige løsning ift. din situation. Det betyder, at du altid skal sammenligne, og når du sammenligner lånetilbud, handler det ikke kun om renten, men også om ÅOP, gebyrer og de samlede omkostninger for tilbagebetalingen. Det kan derfor være en god idé at bruge værktøjer eller platforme, og så sammenlign lånemuligheder og ÅOP, så du får et enkelt og overskueligt overblik over priserne på de forskellige lånemuligheder. Sammenlign lån som en vane, så du altid er sikker på, at du har noget at vælge ud fra.
Hvornår giver det mening at tage et lån, og hvornår gør det ikke?
Du kan sagtens se et lån som et slags værktøj, der kan optimere din økonomiske situation i en periode. Det skal dog helst være et redskab, der understøtter en langsigtet økonomisk plan. På Frederiksberg er det eksempelvis populært at se på muligheder for energiforbedringer eller modernisering af ældre boliger og lejligheder. Du kan se det som en slags investering i en øget gensalgsværdi, hvis du vælger at bruge penge på dette, og her kan et lån give mening, hvis økonomien hænger sammen, og du sørger for ansvarlig låntagning.
Det samme er gældende, hvis du bruger et personligt lån til at omlægge en dyr kreditkortgæld til en lavere ÅOP. I så fald kan du reducere dine samlede renteudgifter og skabe et bedre økonomisk overblik. Omvendt bør du være påpasselig med at låne til forbrug, der ikke skaber værdi eller forbedrer din økonomiske situation. Det frister mange at låne penge til ferier, elektronik, en ny bil eller impulskøb, men hvis tilbagebetalingen ender med at skabe et økonomisk pres for dig, kan det få langsigtede negative konsekvenser.
Sæt dig ind i ÅOP og den samlede pris for tilbagebetalingen af et lån
Når du skal vurdere et lån, kan du med fordel med det samme kigge efter det vigtigste tal, som er angivet ud fra ÅOP (årlige omkostninger i procent). ÅOP viser de samlede omkostninger ved lånet inklusive renter, oprettelsesgebyrer og andre faste udgifter, som er en del af de lånevilkår, der er gældende for lånet. Det gør det meget lettere for dig at sammenligne forskellige lånemuligheder, når du kigger på mulighederne på tværs af banker og online udbydere. Husk også at undersøge, om renten er fast eller variabel, og om der er gebyrer i tilfælde af, at du indfrier lånet før tid.
Det er dog ikke nok kun at fokusere på ÅOP, da du også bør se på den samlede pris for tilbagebetalingen af lånet. Hvis du eksempelvis låner 50.000 kroner, er det afgørende at vide, om du til sidst ender med at betale 55.000 eller 70.000 kroner tilbage. Det er her, at det er vigtigt at kigge på løbetiden, da en lav månedlig ydelse kan virke fristende, men en lang løbetid betyder ofte, at du ender med samlet set at betale mere for lånet.
Skal du vælge en bank eller online långiver?
Der findes flere traditionelle og fysiske banker på Frederiksberg, og en fordel ved at gå til din bank for at høre om mulighederne for et lån er, at du kan få personlig rådgivning ansigt til ansigt, og banken kan vurdere din økonomi som helhed, så de bedre kan rådgive dig ud fra lige netop din økonomiske situation, og på den måde kan de ofte tilbyde en mere individuel og personlig løsning. Det kan også give fordele i form af bedre vilkår, hvis du allerede har dit boliglån eller din lønkonto i banken.
Omvendt er det i dag langt nemmere og hurtigere at låne penge hos en online långiver, da processen fungerer meget mere effektivt. Du har mulighed for at ansøge om lån på få minutter og endda få svar samme dag. For nogle er fleksibiliteten og det hurtigere tempo afgørende, men husk på, at det ikke nødvendigvis betyder, at det er en billigere løsning at låne penge online, da ÅOP kan være højere, og kreditvurderingen kan være mindre personlig.
Valget mellem en fysisk bank eller en online låneudbyder afhænger af dine behov. Banken kan som nævnt være det rette valg, hvis du har en kompleks økonomi eller ønsker rådgivning sammen med et menneske. Hvis du har helt styr på dit budget og ønsker en hurtigere proces, så kan en online løsning være et bedre valg.
Spørgsmål du bør stille, før du skriver under
Inden du accepterer et lånetilbud, bør du stille dig selv, og långiveren, hvis det er i en bank, en række konkrete spørgsmål, og først når du har tilfredsstillende svar på disse, bør du skrive under. Du bør spørge, hvad den præcis ÅOP ligger på, om renten er fast eller variabel i hele låneperioden, hvad der sker, hvis du vil indfri lånet før tid, samt om der er administrationsgebyrer undervejs.
Hvis du sidder foran en bankrådgiver i en bank, som har overblikket over din samlede økonomi, bør du også spørge, hvordan lånet påvirker dit rådighedsbeløb. Mange undervurderer nemlig betydningen af små månedlige forskelle, hvor selv 500–1.000 kroner mindre om måneden kan mærkes for de fleste, især i et område som Frederiksberg, hvor boligudgifter, dagligvarer og fritidsaktiviteter i forvejen ligger i den høje ende sammenlignet med andre steder.
Læg et realistisk budget før du låner
En af de mest oversete ting i forberedelsesprocessen er at lægge et budget på forhånd. Før du optager et lån, bør du gennemgå dine faste udgifter, variable omkostninger og opsparing. Lav et realistisk overblik over, hvor meget du faktisk kan afsætte hver måned ifm. at optage et lån, så du ikke ender med at skulle leve af brød og vand.
Det kræver et godt økonomisk overblik at optage et lån, og du skal huske på, at du også kan overveje alternative løsninger. Det kan være, at din situation ikke er akut, og at det derfor er muligt for dig at spare op i stedet. Det kan også være et projekt, du kan udskyde, til du netop har pengene til det. Det kan også være, at du kan reducere det umiddelbare beløb, som du ønsker at låne, for jo mindre du låner, jo mindre betaler du i renter og gebyrer.
Denne artikel er sponsoreret af Bondora
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.