Gå til indhold
Der er en grund til, at vi elsker Frederiksberg
Annoncørbetalt indhold

Kunsten at elske Frederiksberg

Denne artikel er sponsoreret af Frederiksberg Konservative

Frederiksberg er nem at holde af. Men kærlighed går begge veje.

Når man bor på Frederiksberg, så er det svært ikke at føle sig en lille smule heldig. Fordi det er en ganske særlig by. Men hvad er det, der gør, at de fleste borgere på Frederiksberg elsker deres by?

"Jeg tror, at noget af det, vi alle mærker her på Frederiksberg, det er, at vi har lidt mere overskud til hinanden end andre steder. Det er i hvert fald, hvad jeg selv oplever", siger Michael Brautsch, der er borgmesterkandidat for Frederiksberg Konservative.

Hvor kommer overskuddet fra?

Selv om han gerne vil tro, at folk på Frederiksberg faktisk er flinkere end alle andre, så har Michael Brautsch et helt konkret bud på den gode Frederiksberg-stemning. Eller rettere: Han har to:

Michael Brautsch har to bud på, hvorfor vi elsker Frederiksberg

"Vores hverdag fungerer. Det er den ene forklaring, tror jeg", fortæller Michael Brautsch. "Den anden er, at byen er rigtig rar at bevæge sig rundt i."

Ifølge Michael Brautsch er det ikke tilfældigt, at Frederiksberg er blevet til det, den er. Igennem mange år er byen blevet passet og plejet. Det gælder alt fra parker og grønne områder over cykelstier og metro til skoler, institutioner og plejehjem.

"Politikere før os har passet godt på byen igennem mange årtier, så byen kan passe på os. Deres beslutninger påvirker hverdagen i dag for alle os der bor her. Men som bekendt er det meget hurtigere at rive ned end at bygge op", siger Michael Brautsch.

Fælles ansvarlighed

"Frederiksberg har haft tradition for brede aftaler på rådhuset. Det er en god tradition, fordi når alle partierne i kommunalbestyrelsen er sammen om en beslutning, så kan man være sikker på, at den er tænkt og debatteret rigtig godt igennem. Og den slags brede aftaler er samtidig et udtryk for respekt for byens borgere, som jo er repræsenteret af forskellige partier", siger Michael Brautsch.

Ved sidste budgetforhandling blev Frederiksberg Konservative bedt om at forlade forhandlingerne, fordi de ønskede at give byen en pause på 4 år, hvor kommunen ikke giver penge til nye byggerier af almennyttige boligblokke.

"Der synes jeg måske nok, at borgmesteren som leder af budgetforhandlingerne kunne have sagt: ”OK, det koster jo ikke byens borgere noget, at vi følger de konservatives forslag om at holde en byggepause. Tværtimod sparer det kommunen for nogle udgifter. Og så får vi alle partier med i en budgetaftale. " Men her vejede hans egen partipolitik eller ideologi altså tungere end lysten for fællesskabet. Det synes jeg, var rigtig ærgerligt."

Ved kommunalvalget i 2021 stemte mere end 40% af vælgerne på Frederiksberg Konservative. Partiet gik frem med 3,2 procentpoint og var dermed det parti på Frederiksberg med den næststørste vælgerfremgang.

Michael Brautsch er borgmesterkandidat for Frederiksberg Konservative

Denne artikel er sponsoreret af Frederiksberg Konservative

Frederiksberg Konservative
https://frederiksberg.konservative.dk

Frederiksberg Konservative

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.

JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.