Denne artikel er sponsoreret af Frederiksberg Konservative
Det kommer selvfølgelig ikke bag på nogen, at vores by lever videre, selv om vi mennesker dør. Men mange glemmer måske, at lige så naturligt som det er, at vi mennesker med årene bliver både ældre og svagere, lige så vigtigt er det, at en by som Frederiksberg holder sig smuk og stærk hele tiden.
"Frederiksberg har sit evige liv her på jorden. Det er vores pligt at sørge for, at Frederiksberg er mindst lige god for de næste generationer, som den er for os", siger Michael Brautsch, der er borgmesterkandidat for Frederiksberg Konservative.
En god gerning, der gavner os selv
Det gode ved at tænke lidt længere end blot de næste 2, 10 eller 20 år er, at det kommer os alle til gode, siger han.
"Når vi for eksempel prioriterer, at vi vil have flere grønne områder i byen, så skaber vi blandt andet et tryggere bymiljø nu og her. Men samtidig beskytter vi også de kommende generationer mod at opleve, at deres by propper til med for mange boliger, for mange indbyggere og for meget trafik med det resultat, at der kommer mindre tryghed, mindre plads til udfoldelse og mindre livskvalitet".
Boligvaner og indbyggertal
Frederiksbergs ca. 105.000 borgere er samlet på blot 8,7 kvadratkilometer midt i hovedstaden, og ifølge kommunens befolkningsprognose vil indbyggertallet stige. Det presser trafikken, for der er langt flere Frederiksberg-borgere, som pendler til arbejde uden for byen, end der er borgere fra andre byer, der pendler ind til Frederiksberg.
Derudover kan ændringer i folks boligvaner få store konsekvenser. I flere år har der været en tendens hen imod, at flere vælger at bo selv, og på Frederiksberg bor mere end halvdelen af borgerne alene. Hvis den tendens vender, kan indbyggertallet gå kraftigt op.
"Vi kan ikke vide, hvad der venter rundt om hvert eneste hjørne ude i fremtiden, men vi kan lade være med at drøne derudaf på de områder, hvor det simpelthen bare ikke må gå galt. Der er ingen god grund til at have travlt med at bygge flere boligblokke", siger Michael Brautsch.
Et løfte til næste generation
Den konservative borgmesterkandidat er far til en dreng på 12 og tvillinger på 8 (dreng og pige). For ham er det at tænke langsigtet mere end blot fornuftig politik.
"En af grundene til, at jeg gik ind i politik er, at jeg gerne en gang om mange år vil kunne sige til mine børn, at jeg har bidraget til, at deres by er forblevet sund og god. Både i forhold til miljøet, klimaet og kulturen samt den kommunale økonomi, som er forudsætningen for gode skoler, institutioner og ældrepleje. Og allermest ønsker jeg at kunne give en by videre til dem, som er rig på tryghed og fællesskab", fortæller Michael Brautsch.
Denne artikel er sponsoreret af Frederiksberg Konservative
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.