Denne artikel er sponsoreret af klassik.dk
To gange i 1949 sendte Arne Jacobsen tegninger til Sydjylland, og begge gange forgæves. Han deltog i konkurrencen om en kommunal folkeskole i Esbjerg og gik derfra med tredjepræmie. Samme år lå der et forslag fra hans tegnestue til en folkeskole i Aabenraa, som dommerne fremhævede særskilt uden at pege på det. Ingen af dem blev opført. Arkitektens officielle værkfortegnelse rummer ikke en eneste færdig bygning i landsdelen. Manden bag Aarhus Rådhus, Bellavista i Klampenborg og Danmarks Nationalbank fik aldrig sat mursten hverken i Esbjerg eller Aabenraa. Alligevel står hans arbejde i tusindvis af sydjyske hjem, og det skyldes en stol, han tegnede tre år senere.
Opgaven kom fra kantinen hos medicinalvirksomheden Novo. Ryg og sæde er én og samme skal, formspændt af ni lag finér og båret af et bukket stel i forkromet stål, og stolen fik navnet Myren. Modellen fra 1952 lod sig stable i hjørnet, løfte med én hånd og fremstille i lange serier. Alt ved den pegede mod fabrikken.
Myren kom ud af en presse, ikke en høvlbænk
Dansk møbelkunst var i 1950'erne først og fremmest snedkerarbejde. Møblerne blev bygget ét ad gangen af faguddannede snedkere, vist frem på møbeludstillingerne i København og købt af folk med både råd og adgang til dem. Myren gik den modsatte vej. Finéren blev formspændt i en presse, skallen kom ud som ét stykke, og stellet blev bukket af stålrør uden en eneste tap eller sinke. Fritz Hansen fremstillede stolen i et tempo, håndværket ikke havde en chance for at følge, og derfor endte den i kantiner, klasseværelser og mødelokaler over hele landet. Omvendt skulle stolen tegnes helt færdig inden produktionen: der stod ingen snedker klar til at rette den til undervejs.
På tegnestuen sad en ung Verner Panton med i arbejdet. Stolen var et holdarbejde, år før han selv blev et navn i dansk design. Den fik hurtigt en efterfølger.
I 1955 kom Serie 7 med samme grundopskrift, ni lag finér på et stålrørsstel, denne gang med fire ben. Ingen anden stol fra Fritz Hansen er siden solgt i flere eksemplarer. To modeller, tre år imellem. Skallen kom ud af pressen ens hver gang, og i praksis var det den ensartethed mere end formen, der afgjorde, hvor langt de to stole nåede.
Hvorfor fik Myrestolen et fjerde ben?
Den oprindelige udgave er model 3100. Den hviler på tre ben. Tre ben står plant på ethvert gulv, også de skæve, og det giver stolen en lethed, fire ben aldrig rammer.
Til gengæld tilgiver tre ben ikke, at nogen læner sig sidelæns i en fart. Hos Novo væltede stolene. Historien fra kantinen er, at virksomhedens egen sikkerhedsafdeling derefter gik efter en udgave med fire ben. Den firbenede model 3101 blev bestilt i enkelte tilfælde, mens Jacobsen levede, men først i 1971, året hvor han døde, kom den fast med i Fritz Hansens program. Forskellen mellem de to ligger alene i stellet, for skallen er den samme. Tre ben peger tilbage på den tidlige produktion, fire ben på årtierne efter, og det er den firbenede, de fleste sætter sig på i dag. Skiftet fortæller noget om, hvordan møblerne blev til: de blev rettet til efter, hvordan folk faktisk brugte dem.
Det gælder også de øvrige stole og sofaer, som Arne Jacobsen tegnede til Fritz Hansen. Ægget og Svanen fra 1958 voksede ud af arbejdet med SAS Royal Hotel i København, hvor bygning, indretning og møbler blev formet i samme proces. Han var arkitekt før alt andet. Møblerne opstod, fordi der lå rum, som skulle indrettes. Den rækkefølge forklarer, hvorfor hans stole falder så roligt ind i næsten enhver bygning.
De 600 stole i Kolding
Vil du se de tidlige udgaver på tæt hold, skal du til Kolding. Trapholt har en af Danmarks væsentligste samlinger inden for stoledesign med omkring 600 stole fra det 20. århundrede, og både Arne Jacobsens og Verner Pantons arbejder indgår. Museet fremhæver Myren som Arne Jacobsens første populære skalstol, og den beskrivelse holder: stolen er blandt de første danske møbler, der blev tegnet med produktionsapparatet for øje frem for høvlbænken.
Derhjemme fortæller stolene deres historie gennem overfladen. Lakken slides først dér, hvor hænderne tager fat om ryggen, og skallens kanter er som regel de næste steder, hvor slidet bliver synligt. Det er ikke skader, men alder. Hos en københavnsk forhandler som KLASSIK, der har handlet originale danske møbler siden 1991, bliver hvert eksemplar derfor vurderet for sig, før der bliver sat noget i stand.
Skolerne i Esbjerg og Aabenraa ville have været to bygninger på to adresser. Stolen fandt i stedet vej til hele landsdelen, og industriel produktion var ikke modsætningen til Jacobsens arkitektur, men den eneste vej ud af tegnestuen.
Denne artikel er sponsoreret af klassik.dk
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør.
JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.